Fagmagasinet GLAS minder i ny udgave om renovering som en afgørende faktor for at nå de vedtagne klimamål i 2030. Bestil din udgave af bladet her
Af Poul Sabroe
Byggebranchen bør hurtigst muligt lægge en plan for at reducere sin udledning af drivhusgasser til et niveau, der kan bringe klimaet tilbage på den sikre side af den planetære grænse *), lyder en vurdering fra byggeforskeren, associate professor ved Aarhus Universitet Steffen Petersen, som har talt med Realdanias nyhedsbrev.
Fagmagasinet GLAS leverer et svar på, hvordan den plan bør se ud. Og det er et kort svar:
Renover mere!
Det er således konklusionen på resultater af norsk og dansk forskning, som dokumenterer, at renovering af eksisterende bygninger skåner klimaet for 66 pct. af den CO2 belastning som nybyggeri historisk har udledt og 50 pct. af belastningen fra grønt certificeret nybyggeri (fx BREEAM eller DGNB).
Det skriver GLAS.
Redaktionen fortsætter med at pege på især glas som det centrale materiale i bygningsrenovering. Årsagen er, at netop ruder og glaspartier af alle slags har været igennem en teknologisk omvæltning siden de perioder, hvor renoveringsmodne overvejende er opført. Det samme kan siges om andre komponenter i klimaskærmen, men med den afgørende forskel, at glas – og rudeproducenter har holdt et skarpt fokus på at tilføre materialet lige netop de kvaliteter, som efterspørges: Høj isoleringsevne (U-værdi), regulering af varmetransmission (g-værdi), sikkerhedsfaktorer (mod fald og styrt) samt egenskaber indenfor sikring (skud, terror). Når ældre bygninger renoveres kan deres værdi derfor relativt nemt og billigt føres ikke bare a jour men også fremtidssikres med korrekte og gennemtænkte glasvalg. At skifte hele vinduer er ikke altid nødvendigt; der er resurser at spare ved alene at montere nye ruder.
Flakhaven 1 i Odense er opført i 1873 og nu renoveret af bl.a. Redtz Glas og Facader A/S.
GLAS minder om de ganske mange hensyn, som bør tages, når en renoveringsproces går i gang. Ud over de allerede nævnte muligheder med glas er der især i byernes projekter stor nytteværdi af at indtænke støjreduktion, når der projekteres. Lydisolering bør være en vigtig overvejelse i enhver renovering, hvor løsninger kan afhjælpe gener fra trafikstøj, men også etageformidlede støjkilder fra naboer. Især i ældre boligbyggerikan det være en central problemstilling. Forundersøgelser til denne type opgaver bør også nøje analysere bygningens bestanddele og tage højde for miljøfarlige risikostoffer som asbest og PCB. Det skriver konsulent i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Signe Mehlsen i GLAS, som også henviser til flere informationer hos renover-sikkert.dk og Videntjenesten om Arbejdsmiljø for Bygherrer og Rådgivere.
Gullhaug Torg 5 i Oslo er opført med rudekonstruktioner af glas og PET. Præsenteres i GLAS 2-23.
I sit renoveringstema bringer GLAS tillige projektreportager, som adresserer aktuelle problemstillinger som klimaskærmens tyngde, modernitet overfor klassisk bygningskultur og behovet for solidt håndværk i tidens opdateringer. Det er Københavns berømte Nyboderkvarter, som fremhæves som et eksempel på en bæredygtig opdatering med kitruder og forsats med energicoating. En historisk bygning i Odense (J.D. Herholdt, 1873) er blevet opdateret med nye vinduer og ruder og GLAS rapporterer fra Oslo om et erhvervsprojekt med klimaskærm af glas og PET: Hvor tyngden kan være afgørende for en bygnings rehabilitering, kan PET være en mulighed. I det aktuelle projekt præsenteres fine miljødata med en U-værdi så lav som 0,35w/m2k., fortæller reportagen i GLAS.
GLAS nummer 3 i 2023 kan hentes her.
Fagbladet GLAS udkommer fire gange p.a. i 5.000 eksemplarer. Skulle et af de nævnte højaktuelle emner indenfor renovering have din interesse og GLAS ikke lige er ved hånden, så bestil dig eget eksemplar her. GLAS 2-2023 i pdf-format kan hentes her.
Annoncering i GLAS kan bestilles her.
*) Begrebet stammer fra et internationalt forskningsinitiativ med det formål at kortlægge, hvor stor en menneskelig påvirkning af de globale miljøprocesser, der kan tillades, uden at påvirkningen risikerer at forårsage dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand.