GLASINDUSTRIEN er nu klar med sin nye hjemmeside, der vil gøre organisationen endnu mere synlig og styrke kommunikationen – i branchen såvel som med byggeri og samfund
Af Poul Sabroe
Oplysning er som navigationsudstyr på en kommandobro: Har man det bedste, kommer skibet sikrest i havn.
-Den rette information på rette sted og til rette tid er guld værd, observerer GLASINDUSTRIENs formand, Jens Otto Damborg. Det gælder i praktiske sammenhænge, når huset skal bygges, men så sandelig også – og ikke mindst – forebyggende og fremadrettet, når regelsæt vedtages og lovgivning udformes, tilføjer formanden.
Oplysning er dermed også en magtfaktor, der styrker ikke bare den enkelte, men i høj grad også samarbejdet mellem virksomheder, uddyber Jens Otto Damborg og understreger: – Det er i detsamarbejde, at oplysningen mangedobles og netop derfor har behov for en platform, hvor den kan kan deles og derigennem styrkes.
Det i den erkendelse, at GLASINDUSTRIEN nu står bag denne aktualiserede udgave af glasindustrien.org med den samme målsætning, men nu tilpasset en tidens krav fra den benhårde konkurrence og i en opskruet støj fra markedspladsen: Mere oplysning, den bedste oplysning og den, der er hurtigst. Det er en floskel, men ’først med det sidste’ er stadig det, man måles på!
GLASINDUSTRIENS hjemmeside er stadig stedet, hvor man finder de opdaterede versioner af anvisninger, vejledninger og datablade om glas og ruder, om montage og vedligeholdelse; det er en officiel udgivelsesvirksomhed, som GLASINDUSTRIEN har stået bag i et par årtier med en konstant strøm af informationsblade, der har den højeste troværdighed og autoritet.
Den nye hjemmeside giver os mulighed for at navigere hurtigere og mere fleksibelt med flere opdaterede informationer i nyhedsstrømmen, forklarer Jens Otto Damborg. Mens den kendte udgave af glasindustrien.org har haft plads til en enkelt tophistorie, er der nu fire, som er umiddelbart synlige. Teksterne bliver kortere, men der vil være flere af dem og der bliver kortere mellem nyhedsbrevene, forudser Jens Otto Damborg.
Det er også stadig på glasindustrien.org, at man finder den rette glasleverandør, kan læse fagbladet GLAS og kan orientere sig om GLASINDUSTRIENS GARANTISIKRING. Kan finder også nyttige links til byggelovgivning og relevante danske og europæiske standarder.
Velkommen til glasindustrien.dk 2016!