To internationale møder i november understregede, at miljøkrav ikke længere er fjern teori, men benhårde kendsgerninger fra nu. 1.1.23 kommer nye krav ind i Bygningsreglementet
Af Poul Sabroe
Foto: Harald Aase m.fl.
Samarbejde på tværs af grænser og fag er mere end nogen sinde et af de vigtigste redskaber til en optimal udvikling af byggeriet. Det demonstrerede to vigtige glasbegivenheder i november: Det nordiske topmøde mellem de nationale glasforeninger og Glaskongressen 2022 med Glasteknisk Forening som arrangør.
De fire nordiske landes brancheforeninger indenfor bygningsglas havde samlet 14 repræsentanter fra syv foreninger, mens Glaskongressen samlede op mod 70 deltagere på Hindsgavl til en udfordrende konferencedag.
Begge begivenheder førte til samme konklusioner: At byggeriets omstilling fra at være ansvarlig for 40 pct. af den nationale CO2 belastning skal gå imod bæredygtige tider; og at den omstilling kun kan ske gennem dialog samarbejde.
Drøftelserne om EPD – Environmental Product Declaration – og LCA – livscyklus analyse er et godt eksempel. Den type dokumentation kommer allerede fra 2023 til at være den ultimative og uomgængelige deklaration på ethvert materiale, produkt, løsning og hele bygninger i den nationale byggesektor. Sagt på en anden måde: De massive krav, mange troede, lå et årti ude i fremtiden, er her nu.
At indfri dem behøver ikke være en national opgave, men kan i stedet løses i fællesnordisk regi. Det samme gælder for en række fælles løsninger og produkter med glas, som fx måles på bestandighed og sikkerhed. Et eksempel her er værn af glas, hvor de nordiske brancheforeninger også søger efter en fælles holdning og afstemte regelsæt.
Samarbejdet foregår indenfor rammerne af den nordiske paraplyorganisation Association of Glass Nordic, forkortet AGN. Seneste udvikling der underbygger behovet for det grænseløse samarbejde: AGN får i 2023 en plads i det europæiske netværk, Glass for Europe, hvor også andre organisationer og ikke mindst de førende glasproducerende globale virksomheder har plads omkring bordet.
– Det er et samarbejde, vi ser meget frem til og, som vi venter os meget af, siger den aktuelle formand for AGN, direktør Bjørn Glenn Hansen.
Og det blev også konklusionen, da den længe ventede Glaskongres endelig blev til virkelighed på Hindsgavl slot efter et langt tilløb og corona-pause siden de første forberedelser i 2020. Kongressen kom vidt omkring i det byggepolitiske landskab, igen med en afstikker til ikke bare til EU, men til FN, som har udråbt 2022 til at være hele verdens hyldest-år for glas. Derfor åbnedes Glaskongressen af formanden for den nordeuropæiske International Year of Glass styregruppe, professor i kemi og bioscience ved Aalborg Universitet, Yuanzheng Yue med en introduktion til og overblik over ‘verdens bedste byggemateriale’, glas.
Den stafet samlede professorkollegaen Mikkel Kragh fra Aarhus Universitet op som dagens ‘helikopterpilot’ med det store overblik over glassets mange varianter og muligheder – også i en miljøbevidst fremtid. Mikkel Kragh gennemgik en række EU-initiativer som Circular Economy Action Plan, European Green Deal og A New European Bauhaus og understregede de centrale processer i en fremtid med grønt fokus: Reuse, reduce, recycle.
Det dannede afsæt for formiddagens diskussioner om glassets rolle i en bæredygtig fremtid med bl.a. en gennemgang af mærkningssystemet DGNB fra Schücos tekniske rådgiver Søren H. C. Sørensen. Fra Norge kom direktør for LCA.no AS, Trond Edvardsen, og dokumenterede, at med den rigtige forståelse og en deraf følgende god begyndelse, så er det meste muligt i det bæredygtige byggeri.
I praksis betonede direktør i Sage Glass, Jacob Vidkjær, at dynamiske glas er kommet for at blive – også selv om introduktionen i Danmark er ret fodslæbende.
– Der er ingen udfordringer i end-of-life value eller upcycling af denne type glas med særlige belægninger, som vi ikke allerede er bekendt med fra andre glasprodukter, argumentererede Jacob Vidkjær.
Mens farven ‘grøn’ formentlig er en af de mest misbrugte i nyere tid, viste civilingeniør og facaderådgiver Martin Lading sig fra den mest sanddruelige side og leverede en grundig indføring i de vegeterede, autentisk grønne facader. Glaskongressen sluttede af med at drøfte lovgivernes muligheder for at accelerere det bæredygtige fremskridt, idet professor ved Aalborg Universitet, BUILD, Per Heiselberg talte om BR og her særligt den udgave, som er på vej til 2023.
Glasteknisk Forening svarede igen ved at belyse kvaliteten af dialogen mellem Planstyrelsen og brancheforeningerne. Erfaringerne er både gode og mindre heldige, når Glarmesterlauget i Danmark fx har mere end 150 rettelser/kommentarer til den kommende ‘Vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger’.
Formand for Glasindustriens teknikudvalg, diplomingeniør Carl Axel Lorentzen og glarmester, bygningskonstruktør MAK Mikkel L. Thomsen førte ordet.
Det gjorde afdelingsleder Kim Lykke også på vegne af Reiling Glass Recycling med den umisforståelige opfordring, at aktørerne indenfor bygningsglas – i alle dele af forsyningskæden – skal blive langt bedre til at levere glas og udtjente ruder – hele eller i skår – til upcycling.
– Vi har hårdt brug for forsyningerne for at levere de cullets, som producenterne af råglas har brug for, sagde Kim Lykke, mens han fortalte om processerne hos det største upcycling værk i Danmark.
Alle parter på Glasteknisk Forenings Glaskongres gav til slut hånd på, at skal der sættes skub i den grønne omstilling, så dialogen skal fortsætte og intensiveres.
Gerne på tværs af grænser og brancher!
Se slides fra de mange konstruktive indlæg på Glaskongressen her.