Ra-værdier er tvivlsomme til at kvantificere en brugbar farvegengivelse i glas, advarer GLASINDUSTRIEN, som efterlyser nye og mere præcise værktøjer til anvendelse i projekteringen
Af
Carl Axel Lorentzen
Diplomingeniør M.IDA
cal@glasfakta.dk
Valget af glas til ruder i vinduer, facader og i tag varierer, afhængigt af rudernes placering i bygningen og bygningens anvendelse, men skal i alle tilfælde overholde bygningsreglementets krav.
Glasvalg afhænger af de vægtede funktioner; ofte kan et vigtigt krav eliminere imødekommelsen af andre funktionshensyn. Myndighedsmæssigt vægter opfyldelsen af BR’s energiramme højt og kan derfor påvirke ønsket om f.eks. dagslys. Andre funktionskrav i BR, der påvirker dagslyset, hidrører f.eks. fra dimensionering, personsikkerhed, brandsikkerhed og lydreduktion.
Som det ses af rækkefølgen af kravene, der i praksis prioriteres først, vil dagslyset i bygningen være afhængigt af, hvordan de øvrige krav er opfyldt!
Bølgelængder
Solstråling er kortbølget i modsætning til opvarmningsvarme, der er langbølget. Det betyder, at belægninger på glas kan vælges, afhængigt af de ønskværdige funktioner: Skal glasset afskærme solstråling udefra eller reflektere opvarmningsvarmen indefra. I praksis kombineres disse to funktioner i de solafskærmende energiglas.
Solstrålingen, der når jorden består af UltraViolet-stråling, lys og InfraRød stråling. Lyset udgør ca. halvdelen.
Solstrålingen bliver enten reflekteret, absorberet eller transmitteret i glasset: I=R+A+T. Den totale solenergi-transmittans – udtrykt ved g-værdien – er summen af transmitteret energi og afstråling fra den absorberede energi. Hvis ca. halvdelen af solstrålingen er lys (LT), kan man ikke reducere solstrålingen ved solafskærmning mere end ca. 50% uden reduktion af lyset (LT).
Rudetyper
Rudetyper beskrives ofte med U/LT/g dvs. isoleringsevnen=U-værdi (W/m2K), lystransmittansen=LT (%) og total solenergitransmittans= g-værdi i %.
I en 2-lags ’gammeldags’ rude 4-12-4 er LT/g = 82/79 og for 6-12-6: LT/g= 81/76. Det vil sige, at ca. en femtedel af lyset og ca. en fjerdedel af solenergien aldrig kommer gennem ruden!
I en 3-lags gammeldags rude 4-12-4-12-4 er de tilsvarende værdier for LT/g, 76/72 og for 6-12-6-12-6: LT/g, 73/68
For at opfylde energirammen vil der i praksis være flest 3-lags energiruder (U/LT/g: 0,5-0,6 /74/53) fremfor tidligere 2-lags energiruder (ULT/g: 1,1/82/65), også selv om der ikke er krav om 3-lag.
Bliver der risiko for overophedning, ved stort rudeareal vælges klare typer af solafskærmende-energiglas med lav g-værdi. For 2-lag U/LT/g: 1,1/72/43 – 1,1/31/19, for 3-lag U/LT/g: 0,5-06/65/39 – 0,5-0,6/28/16.
Dette betyder i praksis at der stort set kan vælges den g-værdi der ønskes, men valget af g-værdi vil altid have den konsekvens at LT bliver lavere, jo lavere g-værdi. Tommelfingerregel: 2 x g = max LT.
Farver i glas
I glas er der tre relevante farver:
– transmitteret farve
– reflekteret farve (ud)
– gennemsynsfarve (indefra og ud)
Bemærk at inden for de seneste år har alle glasproducenter ændret deres basisglas til lysere versioner, dvs. med mindre grønlig farve. Derfor kan ældre data ikke længerebruges i forhold til de aktuelle glastyper.
Misvisende Ra-værdier
I standarden EN 410 for solstråling i bygningsglas bruges begrebet ’farvegengivelsesindeks’ for det lys, som transmitteres i glasset.
Det er udviklet for at synliggøre, om energifordelingen over lysets spektrum er rimeligt fordelt, dvs. lys i otte definerede bølgelængder kvantificeres. Et højt tal betyder god farvegengivelse. I forbindelse med glas er det meget misvisende at bruge dette som en ”værdiskala” for, om det er et glas med en god farvefordeling og siger intet om farven af lyset eller dets mængde og styrke.
Den bedste illustration af, at Ra ikke kan anvendes til at vurdere glasfarve i et byggeri under projekteringen, er det gennemfarvede grønne glas. Denne glastype anvendes i de fleste biler, som netop har et stort krav til farvegengivelse af fx trafiksignaler. I bygningssammenhæng scorer det grønne glas imidlertid den ’dårligste’ værdi samtidig med, at de mørkeste (evt. spejlende) glas har højere tal og dermed skulle være ’bedre’.
Farvedata
GLASINDUSTRIEN kender og måler de præcise data for transmissioner og farveforhold, bl.a. a.h.t. kvalitetskontrol i produktionen.
Eksempler på glasdata:
2-lag solafskærmende-energirude 6(SGG 70/33)-16Ar-6: U/LT/g: 1,/70/33 Ra: 95
2-lag energirude 4-15Ar-(Pilkington S(3))4: U/LT/g: 1,1/82/65 Ra: 98
GLASINDUSTRIEN er på den beskrevne baggrund tilbageholdende med at gengive data for præcise spektralegenskaber, da erfaringen viser, at de på samme måde som Ra-værdien risikerer at blive forkert anvendt på grund af markedets utilstrækkelige baggrund for at vurdere oplysningerne.
Glasindustrien ønsker ikke at bidrage til forvirringen, men appellerer i stedet til forskere og de byggefaglige uddannelser om at udvikle nye og mere præcise værktøjer til projekterende, som ønsker at arbejde med dagslys og værdier for farvetransmittans i glas.
På den måde kan vi uddanne rådgiverne til at forstå og anvende farvedata i glas!