Producenterne står på spring for at gøre klimaskærmen intelligent og regulerbar og optimere indeklimaet. Byggeriets anførere tøver, men ikke længe endnu, skal man tro Glasstec 2018
Af Poul Sabroe
Glas er en firstmover i bygningsdesign: Klimaskærmens udvikling tegnes derfor af glassets teknologispring i en stejl kurve fra mundblæst lavteknologi til superisolerende IGU’er på bare 100 år.
Som en konsekvens har et halvt århundredes monumentale byggeprojekter tildelt glas stjerneroller i stribevis. Og ikke alene vil den tour-de-force fortsætte, men glasset placering som et førende bidrag til byggeriets udvikling vil styrkes. Det peger alt på, viser efterårets gigantiske glasshow i Düsseldorf.
Et paradigmeskift har i nogen tid været i svang: At klimaskærmen bliver interaktiv for – termostatstyret – at regulere bygningens indeklima og, at bygningen i stedet for at bruge energi kommer til at producere den.
Det er den slags, som for ganske få år siden lød som taget ud af fantasifuld fremtidsfilm. I dag er teknologien her, og det er kun et spørgsmål om, hvornår de første projekter bliver så overbevisende, at mange flere vil følge efter.
Det emne behandler fagmagasinet GLAS i sin december udgave, hvor den førende udbyder af elektrokrome facader herhjemme, Saint-Gobain selskabet Sage Glass tager bladet fra munden og undrer sig over, at de dynamiske teknologier har det så svært i innovative Danmark.
Som en mulig årsag peger direktør Jacob Ketner Vidkjær, Sage Glass, på byggeriets dominerende organisationsform, totalentreprisen:
– Elektrokrome løsninger skal tænkes ind fra starten af et byggeprojekt. Det nytter ikke noget at komme ind sidst i et projekt, hvor byggeriets partnere har aftalt spillereglerne, og økonomien for byggeprojektet er lagt fast. Den dynamiske facadebranche skal meget tidligere ind i processen og rådgive om løsninger, mener Jacob Ketner Vidkjær.
En typisk fejl er den hurtige prissammenligning mellem traditionelle glasfacader og de elektrokrome glas uden totaløkonomiske betragtninger.
– Hvis den skal være retvisende, bør prisen for hele facadeløsningen, inklusive klimaregulering med drift og vedligehold samt kvaliteten af indeklimaet, være med i beregningen fra starten, påpeger Jacob Ketner Vidkjær.
På Glasstec 2018 viste også producenterne Guardian og Pilkington deres bud på den interaktive og dynamiske facade.
Guardians bud på et fotodynamisk glas blev vist på Glasstec 2018 i Düsseldorf.
Guardian byder på en integreret solafskærmning ved hjælp af svagstrøm. Guardians dynamiske rude indeholder ingen mekaniske eller bevægelige dele, men styres af strømmen, der udløser en sol-afskærmende effekt ved at sende en elektrisk impuls gennem ledende belægninger på ruden. I en udtalelse fra Guardian Glass understreges det, at det dynamiske program indfrier kravene i alle kendte bygningsreglementer og derfor er klar til omgående fuldskala-introduktion.
Mens Guardian og Sage Glass arbejder med afsæt i den elektrokrome teknologi har Pilkington valgt at udforske thermokrome folier, der tilpasser sig brugssituationen, alene styret af solens energi. Produktet hedder Pilkington Suncool™ Dynamic. Da den thermokrome teknologi ikke kræver noget styresystem, er installationen og driften mere omkostningseffektiv.
Producenter, der er aktive indenfor thermokrome og elektrokrome teknologier, er enige om, at fraværet af et beregningsværktøj, der understøttes af det danske Bygningsreglement, er en af de større udfordringer: – SBi beregningsprogrammet BE18 implicerer ganske vist dynamiske teknologier, men er stadig uden understøttelse af de ægte dynamiske principper, hvor facadens glas tones i monozone og flerzone, med flere g-værdier og lystransmissioner i samme glas, påpeger Jacob Vidkjær.
Sage Glass har i 2018 introduceret et ‘trinløst’ intelligent glas, Harmony®, som anvendes i Schweiz.
En af hovedforfatterne til BE18, professor Per Kvols Heiselberg, Aalborg Universitet, er stort set enig: – Der principielt ikke er noget i BE18, der forhindrer beregninger af ægte dynamiske effekter. Men det bliver ikke gjort, når der ikke er en velbeskrevet og nem metode, som alle kan gå til. Og det ser ikke ud til, at Trafik -, Bygge – og Boligstyrelsen prioriterer dette område særligt højt, erkender Per Heiselberg.
-Det er derfor korrekt vurderet, at det er op til industrien selv at tage et initiativ, præciserer professoren, som også peger på, at man ganske vist ikke må ændre i BE18.
– Men industrien må gerne modificere input til programmet, siger han til GLAS.