Den amerikanske historie fortælles i Museum at Prairefire i Kansas City, USA. Tema-arkitekturen har tændt op på glasfacaden!
Af Poul Sabroe
Kilde: Glass & Facade, Norge
Glas som et foretrukket materiale for et kunstnerisk udtryk er ingen nyhed. Kirkernes arkitektur har op gennem civilisationens historie fremvist mange forunderlige glasmosaikker. I nutidens ordknappe designsprog har arkitekturens fabler med tilhørende ornamenter imidlertid haft ringere kår; men der er fine eksempler på, at ikke mindst tema-arkitekturen får lov at male med en bredere pensel.
Et af de aktuelle kommer fra Boston-tegnestuen VernerJohnson Architects med speciale i museums-arkitektur. Denne tegnestue står bag det nye museum ‘Prairiefire’ i Kansas, hvor ønsket var at gengive oplevelsen på facaden af det, man oplever under en af de ikke så sjældne ‘præriebrande’ i denne nedbørsfattige del af USA.
Sagsarkitekt Jonathan Kharfen valgte at arbejde med rudeløsninger med ‘dichroisk’ glas, som også Henning Larsen Architects med stort held bragte i anvendelse på kulturhuset Harpa i Reykjavik.
Dichroiske egenskaber indebærer, at glasset skifter farve, afhængig af synsvinklen, fordi den dichroiske teknologi betyder, at glasset udsender lysets farver i et andet spekter end det, hvori de modtages.
Dichroiske folier
Forud for projektet Museum Prairiefire udførte VernerJohnson omfattende studier i dichroisk glas ud fra et kendskab til 3M’s dicroiske folie DF-PA. I de to programmer ‘Chill’ og ‘Blaze’ transmitterer folien lysets farver og filtrerer i henholdsvis blå og kølige nuancer eller røde og gyldne, varme farvetoner. Folierne produceres i tykkelsen 70-140 μm og i ruller på 1,22 m x 30 m.
Det blev producenten Goldray Industries i Canada, som blev valgt til at producere energiruderne efter specifikationen 6-6-13-6 med 3M folien indlagt imellem 1. og 2. 6 mm glas.
Glasfacaden er opført i curtainwall profilsystemet 1600 fra Kawneer (USA) mede 3 mm tykke rammer som visuelt forsvinder. Statisk bæres vinduesrammen af konstruktionsstålet, som også bærer taget.
Præriebranden
Jonathan Kharfen forklarer sit design med inspiration fra de (ofte påsatte) præriebrande, der afbrænder det lange græs med et formål at bevare jordens vegetation som en frugtbar græsmark.
– At det faktisk gøres sådan, var nyt for mig og gav mig ideen til, at præriens brændende græs skulle være hovedmotivet på bygningens glasfacaden, uddyber arkitekten.
Med ekstreme klimatiske og geologiske forhold i området er den dichroiske facade projekteret, så den tåler vindhastigheder på op til 60 m/s (det dobbelte af orkan), seismiske rystelser i kategori B, ligesom taget er konstrueret til at tåle et pres på op ti 800 kg/m2.