Arkitekt foreslår mærkning for dagslys

*Eksempel på vindue med indbygget ventilation (‘NOTECH’), som bør deklareres med værdier for dagslysets kvalitet. Udvikling: Carlo Volf og Windowmaster.*

Fagbladet GLAS med tema om vinduer: Begrebet transmissionstab anvendes forkert i Bygningsreglementet. Det kan en dagslysmærkning rette op på, mener arkitekt

Af Poul Sabroe

Foto: Fagbladet GLAS, Carlo Volf og arkiv

I sin anden udgave i 2024 bringer fagbladet GLAS et tema om vinduer. Fokus lægges på vinduets kapacitet og rolle som dagslysformidler. Arkitekten Carlo Volf, som er ph.d. i dagslys i relation til arkitektur og sundhed, påpeger manglen på data i relation til vinduets (læs: rudens) sundhedsdata.

Ruden deklareres for sin energibalance med en række værdier med U – og g-værdier i centrum.

– Men værdier med betydning for menneskers sundhed som lysets styrke, intensitet og farve er fraværende, påpeger Carlo Volf og anbefaler, at en kommende dagslysmærkning omfatter data for lumen, lux og ra (farve).

GLAS har spurgt Social – og Boligstyrelsen, som aktuelt er ansvarlig for Bygningsreglementet, hvorvidt der er ændringer på vej vedr. kravene til kvaliteten af dagslys fra vinduer og glasfacader. Svaret er foreløbig et nej og, at at kravene i bygningsreglementet er balancerede og giver mulighed for at finde gode løsninger i de danske byggerier.

*Arkitekten Carlo Volf mener, at det er tid til en kvalitetsmærkning af dagslys gennem vinduer og ruder.*

Carlo Volf tilføjer, at kvalitetskrav til dagslyset tænkeligt kan give energiruder med to lag glas en renæssance: Deres transmissionsdata er bedre, og materialeanvendelsen (af glas) reduceres i tid med fokus på livscyklusanalyser og miljøvaredokumentation.

Det har fået GLAS-redaktionen til at se nærmere på VIG-ruder, vakuum isoleret glas, som netop produceres med to lag glas omkring et vakuum. Ruderne er tyndere og lettere i en fremtid for byggeriet, som efterlyser netop de egenskaber i fx højhuse; og de leverer tilmed bedre energidata.

Producenter med VIG-erfaring varsler, at teknologien vil være den fremherskende indenfor det næste tiår. Foreløbig sker al produktion af VIG i Asien, oplyser førende leverandører i Europa som Hanseata Flachglas i Hamburg og hollandske BENGglas.

I sommerudgaven af GLAS præsenteres også kosmetikkoncernen L’Oreals meget omtalte udvidelse af sit hovedsæde i Paris: En elliptisk glasbygning i fem etager med en facade, som er virkeliggjort med en avanceret CBS-skæring af dobbeltkrumme glaselementer. Bag værket står arkitekten Alain Moatti fra tegnestuen Moatti & Rivière.

*Udvidelse af kosmetikkoncernen L’Oreals hovedkvarter i Paris af arkitekten Alain Moatti.*

Et andet spektakulært projekt i GLAS er Perelman Performing Arts Centre (PAC) i New York af arkitekten Joshua Ramus (REX Architects). PAC er opført med en facade af glasbeklædte, translucente marmorplader, oplyser fagbladet. Materialekombinationen giver en helt speciel effekt i aftenmørket.

GLAS bringer også fortællingen om Argo af billedhuggeren Morten Stræde og opstillet i Vorbasse, reportage om dette års Skills samt meddelelser fra Glasbranschföreningen i Sverige om Glasprisen 2024.