Kun de udførende af vedligehold og montage bør færdes på et glastag; derfor er en generel sikkerhed imod gennemtrædning ikke et lovkrav. Men hvorfor har vi ikke en statistik for ulykker på glastage, spørger Carl Axel Lorentzen, GLASINDUSTRIEN.
Af Poul Sabroe
I erhvervsarkitekturen er et atrium med glastag blevet det repeterende og naturlige centrum og torv, som summer af trafik og aktivitet. Og hjemlige lukningsentreprenører er blevet tilsvarende spidskompetente på glastagets og rytterlysenes konstruktion.
På den baggrund er det overraskende, at vi besidder knap eller ingen viden om eventuelle skader om gennemtrædnings-ulykker i forbindelse med glastage. I modsætning til de registrerede glasskader, som bliver indbragt på hospitalernes akutklinikker fra omgangen med glas i det private hjem, sker der ingen rapportering af ulykker, forbundet med glastage i erhvervsbygninger.
Det bekræfter konsulent i Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøfaglige Center, Kell Guldager Petersen.
– Det er således ikke muligt for Arbejdstilsynet at udsondre ulykker med glastage fra registreringsplatformen EASY, systemet til anmeldelse af arbejdsulykker, udviklet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, uddyber Kell Guldager Petersen. Arbejdsgiverne har ikke pligt til at melde de forekomster af uhensigtsmæssige tildragelser, der måtte være forklarer Kell Guldager Petersen.
GLASINDUSTRIEN, som er en aktiv udgiver af tekniske vejledninger og anvisninger, efterlyser derfor en dybere og mere pålidelig viden om sikkerheden i forbindelse med driften af glastage.
– Det er ikke hensigten, at glastage skal konstrueres med samme sikkerhed som gulve af glas, påpeger formanden for teknisk udvalg i GLASINDUSTRIEN, diplomingeniør i Glasfakta, Carl Axel Lorentzen. Men det ville være gavnligt at opnå kendskab til, om der alligevel sker ulykker i forbindelse med vedligehold, renovering, reparation og service på glastage.
Ingen standard
Der synes at være nogen usikkerhed om, hvorvidt glastage er underkastet en standard?
– Der findes ingen standard for glastage. Derfor har Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med bl.a. GLASINDUSTRIEN udviklet en SBi-anvisning 215 for dimensionering af laster. De er defineret af de Eurocodes, som Bygningsreglementet henviser til. Senest er SBi-anvisning 215 opdateret til også at kunne beregne 3-lag termoruder. Desuden henviser BR18 i kapitel 4.5.4 til eksisterende vejledning for byggeri med glas: Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger. Endelig har GLASINDUSTRIEN udarbejdet sin egen vejledning, særligt om glastage, forklarer Carl Axel Lorentzen.
Giver det tilstrækkelig sikkerhed mod gennemtrædning på et glastag?
– Generelt går man ikke på glastag, men uddannede montagefolk er uddannet til at færdes på glastage og ikke så meget på selve glasset, men på profilerne. Det er i øvrigt ikke producenterne, der i så fald skal levere den fornødne dokumentation for sikkerheden. De individuelle specifikationer udarbejdes af den projekterende i forhold til det aktuelle projekt.
Er der grund til at bede om en styrkeeftervisning på glasset med henblik på at forhindre gennemtrædning?
– Nej, der er ikke belæg for sikkerhed mod almen gennemtrædning; men den projekterende skal kunne dokumentere, at glastagskonstruktionen er dimensioneret for de laster, som BR kræver iht. Eurocodes og de tilhørende Nationale Annekser.
Røgventilation
Engang var der en konflikt mellem sikkerhed på glastage og krav til brandsikkerhed og røgventilation?
– Ja, historisk har det været et problem, at der i brandtekniske sammenhænge eksisterede et begreb som ’tagelementer med kort kollapstid’, som blev foreskrevet af hensyn til en termisk – dvs. naturlig – røgventilation. Siden 2006 har de løsninger imidlertid ikke været tilladt, fordi de strider imod personsikkerhedskravet. I BR nævnes gennemtrædning fortsat, men det kan være en ’overlevering, fra tidligere. I dag skal brandventilationsåbninger være CE mærket og udføres iht. DS/EN 12101 -2. Der skal således være en minimums karmhøjde på 150mm, så man ikke længere bare kan træde ud på kuplerne fra et fladt tag. Men byggede løsninger af ældre dato kan alligevel udgøre en risiko; så Arbejdstilsynets opmærksomhed er ganske berettiget.
Hvordan med lovgivningen vedr. arbejdsmiljø?
– Omkring opfyldelse af krav i Arbejdsmiljøloven er det største problem, at den projekterende i projektmaterialet underlader at sikre den fornødne plads og mulighed for at kunne anvende
tekniske hjælpemidler; at adgangs-, transport- og monteringsarealer ikke etableres eller underdimensioneres til opgaven og, at glas placeres uhensigtsmæssig i forhold til indbygningssteder samt adgangs- og kørearealer for tekniske hjælpemidler.
Glastage har mange former. Her er kuplen over Der Reichstag i Berlin af Norman Foster Architects.