Er byggeprojektets enkelte komponenter for ringe beskyttet på pladsen? Det mener Resurface-direktør Mikkel Lindgren Pedersen, der har en løsning
Af Poul Sabroe
Foto: Resurface
At skifte en 3-lags energirude af betydelige dimensioner pga. ridser eller skrammer fra byggeriets processer kan hurtigt blive en særdeles kostbar affære på den tidspressede byggeplads.
– For slet ikke at tale om de miljømæssige konsekvenser af at skulle fremstille en ny rude, påpeger direktør og indehaver af virksomhederne Resurface og ProPeel®, Mikkel Lindgren Pedersen.
Derfor, siger Glasindustriens tekniske udvalg, giver det god mening at beskytte så dyre komponenter på byggepladsen, inden uheldet er ude.
– Det ligger helt i tråd med de anvisninger, som Glasindustrien giver i sine publikationer om ‘Håndtering af Glas og Termoruder på Byggepladsen‘ og ‘Kort og Godt om Glas og Termoruder‘, påpeger Carl Axel Lorentzen, Glasfakta, der også er Glasindustriens tekniske udvalgsformand.
Resurface er en af de udbydere, der har udviklet slibe – og poleremetoder til at genoprette beskadiget glas og fjerne ridser; ProPeel® forsegler overflader ved hjælp af en sprayteknik med flydende polymer, der hærder op til en beskyttende folie med en tykkelse på 100-150 µ.
– Glas er et af de hårdeste, stærkeste og mest holdbare byggematerialer, vi har, så hvorfor skifte en rude, hvis man kan genoprette en skade eller endnu bedre: Helt undgå at beskadige facadens overflader, spørger Mikkel L. Pedersen.
Generelt har byggeriets processer alt for ringe fokus på at beskytte bygningens ofte ganske kostbare materialer, hævder Mikkel Pedersen.
– Hvis byggeproduktionen automatiserede flere funktioner, ville hænder blive frigjort til andre vigtige opgaver som fx beskyttelse af bygningens komponenter inde og ude i opførelsesperioden, mener Mikkel Pedersen, der ser en fremtid med en særskilt ‘beskyttelsesentreprise’ i byggeprojektets organisering.
Industriel applikation
Han peger også på, at beskyttelse fx i form af flydende folier med fordel kan applikeres allerede i produktionen hos facadeentreprenør eller hos rudeproducent. Det er en fordel, fordi byggepladsernes arealer altid er mere end intensivt udnyttet.
– Sker det industrielt, bliver anvendelsen af effektiv beskyttelse billigere og kan lande på ca. kr. 10,- pr. m2. Det beløb vindes hurtigt hjem på at reducere skader, aflevere et skadefrit hus til bygherren og reducere omkostninger til afsluttende rengøring og vedligehold, kalkulerer Mikkel L. Pedersen.
– Det vil vi ikke bestride, replicerer en førende producent af ruder til facader, Glaseksperten i Hjørring; men prisen på ruderne vil øges tilsvarende, hvis vi skal beskytte dem med en indskudt folie på produktionslinjen, advarer salgs – og markedschef Michael H. Knudsen.
– Det er en forudsætning, at der er en pris for at udføre beskyttelsen, som skal indregnes i projektet; men gør man det, er det en rigtig god idé både at forebygge skader og at udvikle metoder til at reparere dem, der så alligevel kan ske, understreger Carl Axel Lorentzen, som også taler på baggrund af sine erfaringer som syns- og skønsmand: At skifte rude involverer ofte betydelige omkostninger i form af maskiner og mandskab!
Tid og penge
En anden af de største danske rudeproducenter, Bo-Glas A/S, tillslutter sig: – Vi bruger allerede beskyttelsesfolier til kostbare emner i vores produktion; en udvidet beskyttelse kan være en god idé også på varer ud af huset i visse tilfælde, medgiver Bo-Glas’ direktør Per F. Sørensen.
Mikkel L. Pedersen understreger, at hans metoder til både reetablering og beskyttelse er både miljøcertificerede og teknisk afprøvede af Teknologisk Institut. Folien har den fornødne styrke til at beskytte overfladerne i hele byggeriets produktionsperiode, og efter den periode fjernes folien og sendes tilbage i kredsløbet til smeltning og genanvendelse: – Der er intet spild – hverken af folie eller byggematerialer – og der spares tid i byggeriets slutfase på opretning af skader og på slutrengøring, fremhæver Mikkel L. Pedersen, som for længst har været på salgsturne til de førende facadeentreprenører med sin folie.
I praksis
En af dem er projektchef Kristian B. Ibsen, Fjelsø Entreprise, der i samråd med totalentreprenøren A. Enggaard A/S har taget beskyttelsesfolien i anvendelse på projektet OPP Kalvebod Brygge i København (Nexus). Her anvendes energiruder i profilsystemer af anodiseret, eloxeret aluminium i umiddelbar nærhed af betonudlægning. Betonrester på den type aluminium er ingen heldig kombination, påpeger Kristian B. Ibsen.
– En ætset anodisering er svær at gøre noget ved; derfor valgte vi i samarbejde med Resurface at beskytte hele facadens underste etager efter montage på pladsen, fortæller projektchefen. Den endelige cost-benefit vurdering vil Kristian Ibsen gerne vente med til byggeperioden er slut, men han kan se ideen: – På bundlinjen handler det om at træffe beslutningen om beskyttelse af husets komponenter sammen med bygherren og hans totaløkonomi. For når det hele gøres op, giver en rettidig beskyttelse ganske vist fordele for os som udførende leverandører, men måske i endnu højere grad for den, der skal overtage og drifte huset, observerer Kristian Ibsen.
——————-
Resurface vurderer eksisterende løsingers ydeevne. Hvis et produkt ikke formår den optimale ydelse, er det et spildprodukt i den forståelse, Resurface anvender. Recycle eller ‘reuse’ er vigtige begreber i den cirkulære økonomis teorier. I enhver ny løsning skal muligheden for genanvendelse regnes ind. Resurface’s vision er at egne produkter samles og reproduceres til en ny form for beskyttelse og dermed bliver en del af det cirkulære system.
Den beskyttede glasfacade på OPP Kalvebod Brygge, besluttet af A. Enggaard A/S i
dialog med Fjelsø Entreprise.