Et to-dages glasseminar i København med deltagelse af fire nordiske landes brancheorganisationer afslørede flere interesseområder, der egner sig for fælles initiativer
Af Poul Sabroe
Fortolkningen og anvendelsen af de nationale regler til brandsikker glasanvendelse i offentlige bygninger er uklar og for ofte ude af trit med reglernes hensigt. Samtidig er der behov for en klar tilkendegivelse af vilkår for og krav til fremstilling og anvendelse af lamineret glas. Det var to konklusioner, som de nordiske glasorganisationer nåede på et todages seminar i København:
Glass -og Fasadeforeningen i Norge, Glasbranschföreningen i Sverige, teknik – og uddannelsescentret Glascentrum i Växjö, Sverige, den finske Flat Glass Association, Glarmesterlauget og Glasindustrien i Danmark.
I de nordiske lande er der således opstået eksempler på en brandsikring, der undlader at anvende brandsikkert glas til fordel for at aktivsprinkle vægge af ordinært sikkerhedsglas. Antagelsen er, at sprinklingen i tilfælde af brand skal afkøle væggene så meget, at glasset forbliver intakt og dermed kan isolere branden indenfor brandsektionen.
– Det lyder besnærende, men metoden har hidtil været umuligt at afprøve, advarer formanden for Glasindustriens teknikudvalg i Danmark, ingeniør Carl Axel Lorentzen. Derfor er brandsikring alene med sprinkling uden den klassifikation, som ellers er en forudsætning i Bygningsreglementet.
De nordiske brancheforeninger for bygningsglas understreger, at den passive brandsikring af en bygning – med fx brandsikkert glas – kræves effektivt etableret for at hindre en brand i at brede sig ud over den brandsektion, hvori den måtte være opstået. Først derefter kan man supplere med aktive tiltag som sprinkling for at sinke og dæmpe brandens udvikling. Alene at anvende sprinkling, bringer løsningen på kant med grundlaget for hele brandsikringens systemtænkning!
Glass – og Fasadeforeningen i Norge oplever lige nu en slingrende kurs, der udsætter brandreglerne for fortolkning, kommenterer foreningens direktør, Bjørn Glenn Hansen,.
– Det er fx stadig uklart, hvornår standarden NS-EN 14351-2 1) vil få officiel gyldighed. Indtil det sker, hersker der usikkerhed om fortolkningen og om, hvordan man egentlig bør praktisere de nye regler, konstaterer Bjørn Glenn Hansen.
Fri fortolkning
I Danmark er brandreglerne klart formuleret: Klassifikation af byggevarer og bygningsdele i relation til deres brandmodstandsevne og brandbeskyttelsesevne foretages på baggrund af DS/EN 13501-2 Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele – Del 2. Tilsvarende regelsæt findes i de øvrige nordiske lande.
– Så reglerne er på plads; det er anvendelsen af dem, hvor vi ser, at nogen uden kendskab til grundlæggende viden om glas tillader sig en fri fortolkning, vurderer Carl Axel Lorentzen.
Den sprinklede løsning efterlader de fleste i utryghed: – Der er en grund til, at ingen har markedsført den metode endnu. Hverken montører, rådgivere, projekterende, myndigheder eller prøvningsinstitutter har kompetence eller erfaring til at godkende endsige klassificere brandsikring af glas, alene med sprinkling, fastslår Nordisk Glas Samarbejdet.
– På den baggrund vil de nordiske lande bruge en del fælles kræfter på at sikre, at de gældende regler og standarder overholdes, hedder det i en udtalelse efter det nordiske seminar i København.
Vil man undgå det her, er det vigtigt at overholde gældende brandregulativer.
Indenfor laminerede glasløsninger vedtog de nordiske partnere, at bestræbelserne især vil samle sig om at garantere kvalitet og holdbarhed.
Spørgsmål vedr. personsikkerhed i fx laminerede glasværn, glastage og fuldglasvægge er forholdsvis nemt besvaret: Hvis det laminerede glasprodukt lever op til kravene i pendulprøvnings-standarden EN12600:2003 , er det et personsikkerhedsglas.
Lamineret glas: Brug de brandsikre løsninger og få styr på produktionen, lyder de gode råd.
– Det gælder uanset typen af den anvendte folie (PVB, EVA eller andre), lyder det fra de nordiske glasorganisationer. Den præcisering kommer efter en debat i bl.a. Danmark om forskellen på folietyper og sikkerhedsgodkendelser. Det er standarden EN12600 og dens brudmønstre, der angiver, om det laminerede glas indfrier kravene til personsikkerhed. Hvis klassifikationen angiver brudtype B, så er det laminerede glas klassificeret og dermed godkendt.
En væsentlig tilføjelse er så, at det i spørgsmål om værn altid vil være den endelige og færdigt monterede løsning, som afgør personsikkerheden: Hvordan, med hvad, til hvilken last og, til hvilken type konstruktioner gælder dimensioneringen og dokumentationen, er spørgsmål, der skal besvares tilfredsstillende, før løsningen er sikker.
Over hele Norden opleves kvalitetsmæssige udfordringer med lamineret glas til udendørs brug, eksempelvis i de mange boligejendomme, som opføres langs kyster og havne. I overvejende grad opstår misfarvning og delaminering omkring frie kanter, fordi det laminerede produkt ikke er fremstillet korrekt og er importeret fra en del af verden, hvor man ikke lever op til kravene i standarderne EN14449 og EN12543. Her har Glasindustrien i Danmark udarbejdet en vejledning om tiltag: DELAMINERING. Tiltag mod delaminering i lamineret bygningsglas. Juni 2018.
– Problemet er, at de kritisable tilfælde smitter af på hele industrien; derfor bør vi imødegå den udvikling, konstaterede de nordiske glasorganisationer, som nu overvejer at indføre en fælles auditproces af hjemmemarkedets laminerede glasproduktioner.
Læs også efterårets udgave af GLAS, det danske fagblad om glas og glasbyggeri.
1) NS-EN 14351-2: Vinduer og døre – Produktstandard, ydeevneegenskaber – del 2: Indvendige døre om vinduer og døre
Nordiske glasdelegationer på besøg i København: Fra højre associeret professor ved Syddansk Universitet i Odense, Nebojsa Jakica, projektchef i Glass – og Fasadeforeningen, GFF, Norge, Hans Olav Nielsen, direktør i GFF Bjørn Glenn Hansen, medlem af teknikudvalget i Glasindustrien, Martin Lading, CW|A, glarmester i Glarmesterlauget i Danmark, Mikkel L. Thomsen, COO i Glasbranschföreningen, Sverige, Matilda Röjgaard, formand for Glarmesterlauget i Danmark, Torben Nielsen, formand for Finnish Flat Glass Association, Mika Selinko, direktør i samme Jenni Heikkilä, formand for Glasindustriens teknikudvalg, Carl Axel Lorentzen, direktør i Glascentrum Växjö, Sverige, Anna-Lena Fransson og direktør i Glasbranschföreningen, Sverige, Erik Haara.