Komponenter og materialer, der er væsentlig dårligere isoleret end tilstødende bygningsdele, bliver til ’kuldebroer’, fordi de transporterer varme gennem konstruktionen. Det bør man undgå
Kilde: Glasfakta og Velfac
I Bygningsreglementet er der dels krav til varmetab, dels til linjetab. BR18 kapitel 11: Energiforbrug (§ 250 – § 298).
Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. De angivne mindste varmetab (tabel for krav til U-værdier) gælder for hele bygningsdelen
Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet.
. For vinduer mm er der komponentkrav: Eref. For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme beregnes transmissionsarealet efter DS 418: Beregning af bygningers varmetab. U-værdier gælder således for den samlede bygningsdel inklusiv ramme og karm. (Ved vurdering af forskelle i opvarmning mellem to rum betyder kravet om 5 K det samme som 5°C).
En velisoleret bygningsdel vil som regel have en indvendig overfladetemperatur, der ligger tæt på rumtemperaturen. Områder, der er væsentlig dårligere isoleret end den øvrige bygningsdel, kaldes kuldebroer, fordi de transporterer varmen gennem konstruktionen. Der kan for eksempel opstå kuldebroer ved metalbeslag, der er placeret i isoleringslaget.
Ud for kuldebroer vil der lokalt være områder, hvor den indvendige overfladetemperatur er væsentlig lavere end rumtemperaturen. I disse områder er der risiko for, at der kan opstå kondens på den kolde overflade, hvilket kan føre til vækst af skimmelsvamp. Risikoen for kondens er størst, hvis indeklimaet indeholder meget fugt og udetemperaturen samtidig er lav.
I velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betydning for det resulterende varmetab gennem konstruktionen. Det er derfor væsentligt nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt.
Beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet findes i standarden DS 418, Beregning af bygningers varmetab
Linjetab: Den lineære transmissionskoefficient er betegnelsen for det ekstra varmetab som opstår i fx samlingen mellem konstruktionsdele i klimaskærmen.
Linjetab kan være i vinduets samling mellem rude og karm/ramme eller i samlingen mellem ydervæg og vindue (BR18 krav). Ydervæggen og vinduet har hver sin selvstændige U-værdi, men i samlingen mellem dem forekommer et ekstra varmetab.
Linjetab angives med det græske bogstav psi Ψ med enheden W/mK.
ΨG (PSI) OG ΛK (LAMBDA-K) I VINDUER
Til beskrivelse af de varmetekniske egenskaber i termorudens kantkonstruktion er det den ækvivalente varmeledningsevne med symbolet λk. Den ækvivalente varmeledningsevne benyttes således til at karakterisere den resulterende effekt af de forskellige dele i rudens kantkonstruktion.
Det betyder at virkningen af varm kant konstruktionens ækvivalente varmeledningsevne kun beskriver rudens kantkonstruktion og må ikke forveksles med den lineære transmissionskoefficient (Ψg) for samlingen af rude og ramme. ψ værdi (W/mK) er afhængig af hvor god termorudens varmeledningsevne er og dermed afhængig af λk (lambda-k). Jo lavere ψ værdi jo højere overfladetemperatur på glasset (Toi).