At sikre Europas bygninger med klimaregulerende ruder bør være en topprioritet, mens sommertemperaturerne udviser støt stigning
Tekst og foto: Glass for Europe
I løbet af de sidste år er hedebølgerne blevet hyppigere og længerevarende i EU. Og med den globale opvarmning ventes temperaturerne at stige yderligere på hele kontinentet.
Sårbarheden over for varmeindekset er steget i hele Europa på grund af flere faktorer; blandt dem er at befolkningernes gennemsnitlige levealder stiger, kroniske sygdomme er blevet flere, og en øget urbanisering har fundet sted.
Udviklingen har påvist, at et flertal af europæiske bygninger savner klimaskærme, der kan yde sikkerhed og velvære til brugerne i den varme årstid, også kaldet ‘sommerkomfort’. Ved det udtryk forstås termisk komfort, men også adgang til naturligt dagslys, åben forbindelse til omverden og forsyning af frisk luft.
De krav kan alle opfyldes af tidssvarende rudeteknologier med tilpasning til klimaændringer og reduktion af energiforbrug og CO2-belastning.
Energiforbruget til afkøling af bygninger kan således reduceres med over 27 % i hele Europa i 2050 ved at anvende højtydende, solafskærmende ruder. Og bidraget kan potentielt blive højere takket være nye tilgængelige rudeteknologier på markedet.
Den europæiske befolkning udsættes i stigende grad for hedebølger og en overophedning, der kalder på en tilpasning af Europas bygninger af hensyn til brugernes velvære og produktiviteten på arbejdspladserne.
For imidlertid at undgå, at klimastyring kompromitterer adgangen til naturligt dagslys, bør bygninger udstyres med løsninger, der både begrænser ophedning og samtidig tillader sollys.
Her kan moderne facadeteknologi med solafskærmende ruder sikrer sommerkomfort, adgang til dagslys og kontakt til omverdenen, mens de korrekte ruder forhindrer overophedning om sommeren.
Aircondition har i årtier været den centrale løsning til at reducere sommertemperaturen i bygninger. Men med en stigning i afkølingsdage til 100 (2021) fra 37 i 1979 (37), kan man påregne en ekstrem stigning i installationen af køleudstyr i Europas bygninger. Og det er ikke foreneligt med EU’s mål om CO2 reduktion øget energiforbrug. Passive køleteknikker som forbedret isolering, solregulering og naturlig ventilation bør derfor være de mest foretrukne til at sikre sommerkomfort uden øget CO2 belastning.
Indgreb i bygninger med det sigte at øge sommerkomforten bør følge disse trin:
1) reduktion af solenergi tilførsel (undgå overophedning)
2) anvendelse af passive lavenergiløsninger
3) brug af energieffektive og vedvarende energidrevne aktive løsninger.
De europæiske glasindustrier anbefaler solafskærmende ruder som en kendt og dokumenteret teknologi. Glasset indeholder tynde næsten usynlige belægninger af specielle materialer med den dobbelte effekt, at de slipper dagslys ind, samtidig med at de udstråler og reflekterer en stor grad af solens varme.
Blandt de nyest teknologier er dynamiske ruder, som med elektrokrome virkemidler tilpasser sig solstråling og lys afhængigt af vejrforhold og komfortbehov. På den måde leverer dynamiske ruder både sommerkomfort og muliggør en betydelig reduktion af behovet for køleenergi. Til at modulere dynamiske rudernes termooptiske egenskaber bruges bl.a. kromogene materialer og flydende krystaller.
Solafskærmende glasløsninger kan kombineres med andre typer af klimaregulering, som også kan udstyres med energiproduktionsteknologier. Et eksempel er solafskærmning med integrerede solceller i en BIPV-løsning: Building Integrated Photovoltaics. Teknologien anvendes i facader og baldakiner for at minimere kølebelastning og generere vedvarende energi.
