GLASINDUSTRIEN vil styrke sin aktive rolle i udvikling og spredning af viden om brandsikkert byggeri med glas
Af Poul Sabroe
GLASINDUSTRIEN vil i 2016 øge opmærksomheden om valg og anvendelse af brandbeskyttende glas. Det sker i takt med, at certificerings – og tilsynsopgaven flytter fra offentligt til privat regi, hvis kommunernes brandtilsyn overgiver ansvaret til individuelle virksomheder. Udviklingen viser også, at rammerne for byggeri med glas i almindelighed og brandglas i særdeleshed er under betydelig ekspansion.
GLASINDUSTRIEN vil i den kommende tid derfor sætte ind med mere information om brandglas i erkendelse af, at der er behov for en mere intensiv udbredelse af viden om emnet. Et eksempel på det er det hidtil største projekt med brandsikret glas i Norden, nemlig Nya Karolinska Solna Sygehuset i Stockholm: 730 patientsenge på 330.000 m2 og med 12.000 m2 brandsikre glaspartier.
Brandsikret glas inddeles i tre klassifikationer: E, EW og EI. Projektet i Stockholm er blevet opgraderet fra den laveste kategori E til mellemkategorien EW.
Hovedrolle
– Mange hospitaler har kun konstruktioner, der opfylder kravene til klassifikation E, som er den laveste brandsikring. Hvis sprinklersystemet ikke fungerer, kan branden sprede sig og skabe fatal strålevarme. Med EW-klassificerede bygningsdele er strålevarmen reduceret til 60-80 grader, så patienter, pårørende og medarbejdere på sygehuset kan komme i sikkerhed. Det er en betydelig sikkerhedsmæssig opgradering af flugtvejene, siger Michael Andersen Thorsted, Vetrotech, til Dagens Byggeri.
Bygningsglasset spiller en hovedrolle ved at sammenføje de fem nye sygehusbygninger, der skal huse pleje- og behandlingsaktiviteter. Det sker med en transparent glaskappe, der har fået megen opmærksomhed i hospitalets designproces.
Grundlæggende skal bygningens brandsektioner kunne modstå en brand og dermed sikre at den ikke spreder sig, dvs. sikre personer og dernæst undgå værditab, den såkaldte passive brandsikring. I brandsektionsvægge skal der altid bruges EI-bygningsdele. Inden i sektionerne kan der være brandceller, hvor væggene kan være E-bygningsdele, eller hvor fx flugtveje ønskes sikret mod strålevarme som EW-bygningsdele, forklarer diplomingeniør Carl Axel Lorentzen, der er teknisk udvalgsformand i GLASINDUSTRIEN.
– GLASINDUSTRIEN var hovedkraften bag produktionen af eksisterende vejledninger om brand og glas og besidder således en betydelig viden på området for brand og glas. Den vil vi gerne dele, annoncerer formanden for GLASINDUSTRIEN, Jens Otto Damborg.
Brandklasser
Sammen med Carl Axel Lorentzen, peger Jens Otto Damborg på Vejledning 37 om ”Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele”, der blev udgivet af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI, i november 2009 og afløste Brandteknisk Information 32 fra 1999. GLASINDUSTRIEN var den centrale samarbejdspartner bag begge publikationer.
Spørgsmålene opstår ofte omkring projekteringsarbejdet, når arkitekturens udformning udfordrer glasset, således som tilfældet var på Karolinska-projektet, hvor rammerne for potentialet i brandglas blev flyttet. Andre hensyn til transparens og æstetik er ofte baggrund og afsæt for glasvalget, men hvordan ser det så ud med konsekvenserne for brandsikkerheden? Det er det spørgsmål, man skal huske at stille, lyder det fra GLASINDUSTRIEN.
Udfordringer opstår ikke sjældent, når overvejelserne går i gang om de brandklasser, som bygningsdele med brandglas er inddelt i:
*E, som holder flammer og røggasser tilbage (integritet),
*EW, som udover at bevare integritet også reducerer strålingsvarmen og
*EI, som sikrer, at ilden ikke trænger gennem glasset og derudover indeholder de krævede krav til reaktion på brand (fx bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0).
Det er til hjælp i forbindelse med de valg, GLASINDUSTRIEN nu vil udarbejde en opdateret vejledning med fokus på glas.