Statens Byggeforskning byder 5. april ind til international konference for at finde nye veje til at ændre forbrugernes adfærd. Kvantificér flere værdier, siger GLASINDUSTRIEN
Af Poul Sabroe
Den forbedrede og omkostningskrævende isolering af klimaskærmen har stik imod forventninger kun leveret marginale resultater. Sådan er det, selv om klimaskærmen er et af de centrale redskaber i byggelovgivningens sigte efter at spare energi, penge og CO2.
Det falder i tråd med, at GLASINDUSTRIEN i foråret 2015 fremsatte forslag om at kvantificere flere bygningsværdier end netop energiforbruget.
Den målsætning har nu fået ny aktualitet på baggrund af to undersøgelser fra henholdsvis Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Fjernvarme. De viser, at den forventede gevinst fra byggeriets realiserede energioptimering er udeblevet.
Konstateringen er, at byggelovgivningens intentioner om at indfri sparekrav alene gennem mere effektive energiløsninger har ført til en modsat rettet brugeradfærd: I energioptimerede bygninger er opvarmningen en sådan selvfølge, at brugerne mister interessen for at spare på den.
– De til grund liggende beregninger og prognoser for energiforbedringerne bliver misvisende, når beboere i optimerede boliger, som følger de strengere krav i BR15, ikke er energibevidste på samme måde som beboere i mindre isolerede boliger, opført efter fx BR’08 konstaterer Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.
– At stramme energirammerne i byggeriet ad lovgivningens vej er således ikke nok til at opnå de ønskede resultater, konstaterer professor Kirsten Gram-Hansen, SBi, der mener, at udfordringen nu er har fået et sådan omfang, at der kaldes på handling.
International konference om brugeradfærd
Derfor indkalder SBi i april til en international konference om fremtiden for energibesparelser i lyset af, at de hidtil gennemførte har haft så ringe udbytte: Hvordan påvirker vi brugernes adfærd, lyder spørgsmålet i Horsens, på en heldagskonference 5. april.
Forbrugsopgørelser fra Dansk Fjernvarme har sammenlignet det reelle varmeforbrug i 1200 huse, opført efter BR i 2008, 2010 og 2015. Tallene viser et mindre fald i varmeforbruget fra 2008-10, men et stort set uændret forbrug fra 2010-15.
Energiaftalen fra 2008 tilsiger, at energirammen i nye bygninger skal strammes med yderligere 25 pct. frem mod 2020.
– Men det er ikke nødvendigvis vejen frem, konkluderer byggeforskerne på baggrund af de aktuelle erfaringer: Mens byggelovgivningen hidtil har været set som driveren, der kan levere energibesparelser gennem udvikling af ny byggeskik og ny teknologi, så ser det nu ud som om, det er brugernes adfærd, der skal ændres for at komme i mål.
Bygningsreglementet har begrænsninger
– Og det er ikke så meget den adfærd, vi har i kikkerten, når byggeriets love og regler udfærdiges, observerer en af hovedkræfterne bag Bygningsreglementet, civilingeniør Niels Bruus Varming, Trafik – og Byggestyrelsen. Reglementets hovedsigte er i stedet minimumskrav og anvisninger, som skal sikre byggeriets kvalitet og driftssikkerhed.
Også Bruus Varming er dog opmærksom på, at frugterne ikke har været så lavt hængende som først antaget, men: – Vi afventer flere igangsatte analyser omkring dagslys, det realiserede energiforbrug og omkring vedvarende energikilder, inden vi går i dialog med byggeriets brancher om kommende tiltag.
Niels Bruus Varming hæfter sig også ved, at om end energibesparelserne ikke er realiseret i fuldt omfang, så er der høstet en betydelig komfortgevinst.
Kvalitetskvantificering med flere værdier
Og at bruge netop bygningernes grad af komfort som en ledestjerne glæder formanden i GLASINDUSTRIEN, Jens Otto Damborg; han har peget på, at den ensidige og massive satsning på energibesparelser var i fare for at give bagslag: Det handler ikke kun om tæt byggeri, men om det sunde, sikre og komfortable indeklima i byggeriet, siger Jens Otto Damborg. Det er baggrunden for, at GLASINDUSTRIEN har peget på behovet for at synliggøre og kvantificere flere af byggeriets værdier end netop energi. Med en udvikling, der går i retning af mere IT-teknologiske og ‘intelligent’ styrede bygninger og boliger, synes det behov bare at understreges.
– Med flere målbare værdier bliver vi vænnet til, at bygningen skal vurderes på sine kvantificerede kvaliteter ikke bare i forbindelse med opførelse og anskaffelse, men også i den daglige drift, mener Jens Otto Damborg. GLASINDUSTRIEN arbejder for, at det kendte energimærke danner mønster for flere værdiangivelser af byggeriets lys, luft, lyd, sikkerhed, sikring og tilgængelighed.
– Vi adresserer komforten, men nu med værdifaste og håndgribelige informationer, så komfort-opfattelsen går fra at være et produkt af følelser og fortolkning til at være baseret på viden, siger Jens Otto Damborg.