I Norden er orangerier og drivhuse med masser af glas blevet populære. Det er en god nyhed; men man skal sikre sig, at glashusene har taget højde for sikkerheden!
Af Poul Sabroe
Glashuse i rollen som ikke bare drivhuse, men også som tilbyggede orangerier med solrige og timelange ophold året rundt er blevet populære i de kølige, nordisk klimaer. Så populære, at konkurrencen tvinger priserne i bund.
Desværre ser det ud til, at kvaliteten går samme vej.
Først lød alarmen fra den norske brancheorganisation for glasforarbejdende virksomheder Glass – og Fasadeforeningen: – Underdimensionerede glasprodukter og aluminiumskonstruktioner bruges i både tage og vægge, konstaterede Glass – og Fasadeforeningen. Risikoen for skæreskader er derfor overhængende ved sammenbrud i glas- og bærekonstruktion, påpegede foreningen fra sit hovedkontor i Oslo. Det skete på basis af en landsdækkende undersøgelse af de udbudte glasbygninger, der ofte er gør-det-selv projekter til private. Her var resultatet så nedslående, at Glass – og Fasadeforeningen rettede henvendelse til norske forbruger- og bygningsmyndigheder
for at iværksætte mulige sanktioner mod misvisende markedsføring samt overtrædelse af reglerne om anvendelse af sikkerhedsglas og krav til dokumentation.
– Vi har foreløbig fået medhold i Direktoratet for Byggekvalitet, noterer direktør i Glass – og Fasadeforeningen, Bjørn Glenn Hansen.
Nu viser en oversigt over det danske byggemarked, at forholdene herhjemme ikke er meget bedre.
Det kan skyldes, at det aktuelle Bygningsreglement (BR18) åbner for fortolkninger, når det gælder brugen af og kravene til sikkerhedsglas i glaspartier. Sikkerhedsglas er iht. BR18 enten hærdet glas eller lamineret glas, dvs. to lag glas, der er lamineret sammen med en folie. Foliens funktion er at fastholde glasset ved en eventuel brud.
I den særlige ’Vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger’ i Bygningsreglementets §196-241hedder det, at ’risikoen (for brud og skader.red.) kan begrænses ved at bruge lamineret sikkerhedsglas…..’ (redaktionens fremhævning). Blandt eksemplerne på emner, som egner sig til sikkerhedsglas, nævnes ’terrasser, udestuer og orangerier’.
– Det er alt for ofte, at vi ser denne type glashuse udført uden lamineret glas i taget; det kan være et spørgsmål om liv og død for dem, der opholder sig i dem, advarer rådgivende ingeniør med speciale i glas, Lars G. Jørgensen, Ole G. Jørgensen Rådg. Ingeniører ApS.
Et afsnit senere skriver BR 18’s vejledning i § 3.0.6: ’Drivhuse ved enfamiliehuse og sommerhuse kan udføres med almindeligt glas, men det anbefales at vurdere personsikkerheden, hvor der foreligger særlige forhold.’ (Redaktionens fremhævning).
Det betyder, at kun hvor ’særlige forhold’ er aktuelle, er sikkerhedsglas noget, man bør ’vurdere’.
Den prioritering af sikkerhedsglas er Glasindustrien uenig i.
Det fremgår både af foreningens indsats for at begrænse skæreskader som en reaktion på Odense Universitetshospitals ulykkesstatistik og af Glasindustriens publikationer om anvendelsen af sikkerhedsglas i ’glassikre miljøer’ – dvs. i boliger såvel som offentlige rum.
Her lyder det bedste råd, at sikkerhedsglas altid bør anvendes i tage (lamineret) og i vægpartier fra 0,8 m højde og ned.
Samtidig løfter Glasindustrien en advarende finger ved §241 i BR18, der fritager boliger for de foranstaltninger med sikkerhedsglas, der er gældende i andre bygninger, ’med mindre særlige forhold gør sig gældende.’
– Vi ser ikke, hvordan risikoen for skæreskader kan være mindre i boliger end i andre typer af bygninger. Tværtimod. Det dokumenteres også af de opgørelser, der findes over skæreskader i hjemmet, påpeger formanden for Glasindustrien, Michael Stappert.
Det var en væsentlig årsag til, at Glasindustrien udarbejdede sin vejledning om glassikre miljøer i boliger, der nu kan findes på glasindustrien.dk som ’Sikkerhedsglas – Boligen’: At reducere antallet af tilskadekomster i forbindelse med bygningsglas.
Det ærgrer derfor Glasindustrien at se fraværet af sikkerhed i drivhuse og orangerier med det formål at skabe uderum til sommeraftener. Uden sikkerhedsglas i vægge og tag er det trygge måltid en illusion; det kan i stedet være en livsfarlig ekspedition.
– Der er grund til at frygte, at den ureglementerede anvendelse af glas kan give yderligere vækst til statistikken over skæreskader i hjemmet, siger Michael Stappert.