De danske glasbrancher har været fodslæbende i bestræbelserne på at gøre bygningsglas mere bæredygtigt med fx systemer til indsamling, returnering og sortering. Måske ændrer det sig nu
Af Poul Sabroe
Foto: Ressource City og arkiv (Shutterstock)
1. januar trådte 2023 udgaven af Bygningsreglementet i kraft. For første gang introduceres her en national vejledning med krav om dokumentation for såvel livscyklus (LCA) som en miljøvaredeklaration, EPD (BR Vejledning om Bygningers Klimapåvirkning §§1.2 og 1.6).
– Konsekvensen er, at virksomhedernes affaldsbehandling er gået fra at være anonym og tilfældig til at være ledelsens darling. Nu tages den cirkulære økonomi og affaldets status som en resurse endelig alvorligt, lyder kommentarer fra kilder, vi har talt med.
Det er godt nyt for genanvendelsen af bygningsglas, som hidtil har været så grelt forsømt, at kun 4-5 pct. af den potentielle mængde bygningsglas fra nedrivning og ombygning har været indbragt til genanvendelse.
– Det skal ses i relation til, at netop glas er et af de mest holdbare og genanvendelige byggematerialer, fremhæver afdelingsleder hos Reiling Glas Recycling, Kim Lykke. Han glæder sig over, at opmærksomheden på virksomhedernes affaldshåndtering er stigende. Det er på høje tid i betragtning af, at erhvervsaffaldet udgør 70 pct. af affaldsproduktionen i Danmark.
– Der er derfor betydelige muligheder i indsamling af bygningsglas, inklusive vinkling som en fornuftig business-case, vurderer Kim Lykke og peger på, at forståelsen for den optimale affaldshåndtering bedst kan udvikles gennem uddannelse af de nye generationer, gerne allerede på de tekniske skoler.
– Og så skal der politisk styring til, hævder Kim Lykke, hvis vurderinger hviler på 24 års erfaring med indsamling af glas til genanvendelse. I dag indsamler og forarbejder Reiling Glas Recycling omkring 150.000 ton glas p.a. Affaldsglas fra byggeriet finder imidlertid andre veje, som er nemmere for affaldsproducenten her og nu. I et længere perspektiv er det rigtig skidt for miljø såvel som for glasproducenternes smelteovne, der kan spare megen energi ved tilsætning af cullets fra brugt glas.
Tidshorisont
Og, ja, byggeriets lange tidshorisont er netop en af udfordringerne for en klar og indlysende logistik for cirkulation af glas, som kunne være inspireret af Danmarks velfungerende retursystem for hurtigt cirkulerende glasemballager.
– Et eventuelt producentansvar med en returordning for glas og ruder ville skulle kigge 25-30 år frem i tiden, nemlig den typiske levetid for en termorude, påpeger ingeniør Lars G. Jørgensen. Og hvem ved, hvad vi kan til den tid, lyder tillægsspørgsmålet. Lars G. Jørgensen argumenterer også, at der ud over en langsom omsætningshastighed er udfordringer med fravær af systemer til indsamling og standardiserede metoder til behandling af glasset.
– Her røres ved en anden problematik: Bureaukratiske vejspærringer, der introduceres af Affaldsdatasystemet, tilføjer Kim Lykke, som også erindrer om, at affaldsbehandling – om end en god forretning for nogle – er en bekostelig, dokumentationstung affære for andre. Affaldsdatasystemet, ADS, stiller krav om, at enhver virksomhed, som producerer eller bare beskæftiger sig med affald skal registrere og indberette art, mængder og en række andre data. Den tidskrævende proces kan friste til at se sig om efter nemmere måder at klare affaldsudfordringen på.
Det vilde vesten
I en samlet vurdering fremstår affaldshierarki og – procedurer herhjemme således til tider som det vilde vesten, især sammenlignet med fremskridtet i lande, som vi normalt sammenligner os med. Mens Danmark savner både logistik, metode, effektiv lovgivning og oplysning har Norge siden 2002 haft et nationalt dækkende system til indsamling, returnering og forarbejdning af PCB-holdige enheder med en kapacitet på 30-50.000 vinduer p.a. Det system, som drives af fem landsdækkende branche – og arbejdsgiverforeninger, planlægges nu udvidet til at indsamle alle termoruder fra renovering og nedrivning til forsvarlig behandling i en proces med en fase-et-omkostning på så lidt som kr. 40-60 NOK pr. enhed. Retursystemet RuteRetur forventes i starten at skulle indsamle 600-700.000 enheder p.a., efter 10 år stigende til 1,3 mio.
Den grønne fremtid
Direktør Bjørn Glenn Hansen, Glass – og Fasadeforeningen oplyser, at den plan netop nu er til vurdering i Norges politiske og tekniske forsamlinger, som herhjemme svarer til Klima – og Energiministeriet og Miljøstyrelsen.
Med afsæt i Norges effektive og kommunikerende administration af såvel LCA som EPD udfordringerne i organisationen LCA Norge AS (lca.no), synes det sikkert, at returneringsordningen for ruder vil blive vedtaget.
Herhjemme siger Glasindustrien, som svarer til Norges Glass – og Fasadeforening, at foreningen med alle kræfter vil støtte initiativer, som kan fremme den cirkulære økonomi i bygningsglas med sikre, effektive og lønsomme metoder og systemer.
– Som forening deltager vi ikke aktivt i processen, men det gør vore medlemmer, og dem vil vi til enhver tid yde bistand med formidling og organisering af de processer, som skal sikre bygningsglassets grønne fremtid, understreger Glasindustriens fungerende formand, direktør Michael Holme Knudsen, Nordisk Glas A/S i Herning.