Arrangørerne bag todages konference om cirkularitet i bygningsglas og facader venter stor tilstrømning. Velkommen til CircuClarity One ’24.
Af Poul Sabroe
Hvad begyndte som et indfald på Glasstec 2022 i Düsseldorf, er blevet til en ustoppelig bevægelse med stadigt højere bølger, forklarer arkitekt dr. Lisa Rammig fra Eckersley O’Callaghan. Dr. Rammig er den ene drivende kraft bag konferencen om cirkularitet i glas, som holdes på dette års Glasstec i oktober.
Professor dr. Linda Hildebrand of RWTH (Rheinisch-Westfälische Technische Hochshule) på Aachen Universitet er den anden.
– Cirkularitet er en af de vigtigste parametre i aktuel innovation, understreger professor Hildebrand. Som en førende kapacitet indenfor ‘Genbrug i arkitektur’ på universitetet i Aachen er hun overbevist om, at effektiv udnyttelse af resurserne og en begrænsning af den miljømæssige påvirkning fra materialeproduktion er en ubetinget forudsætning for at imødegå klimakrisen.
– Den bevægelse, som er i gang, vil Glasstec-konferencen understøtte, for vi ser en klar og utvetydig interesse i forandring i retning af en højere grad af cirkularitet, konstaterer Lisa Rammig.
De to dages konferenceprogram er tæt pakkede med indlæg fra talere med særlig indsigt i cirkularitet. Diskussionerne præsenteres under overskrifter som
* Design til adskillelse og udvikling af glas som en knap resurse, morgendagens virkelighed
* Resursernes tilstand – silikoneforbindelser og genbrug af glas
* Registrerings – og indsamlingssystemer i relation til energiforbrug.
Talerne kommer fra ansete virksomheder og institutioner som Eckersley O’Callaghan, TU Darmstadt, Saint-Gobain Glass, Hegla, DGNB, AGC, Lisec, Priedemann, Dow Europe og Staticus.
Et særligt højdepunkt i konferenceprogrammet bliver den nyindstiftede ‘CircuClarity Award’, en pris, som gives til en virksomhed eller person i glas – og facadeindustrierne med en særlig innovativ tilgang til cirkularitet indenfor glasproduktion og – udvikling.
Glasstec konferencen kommer som en naturlig fortsættelse og en spejling af aktuelle bestræbelser i de fleste glas – og facadevirksomheder i retning af et minimeret CO2 aftryk gennem fossilfri drift og et tiltagende ønske om tilførsel af post-consumer indsamlet glas til de europæiske smelteovne.
I Norden arbejder de nationale brancheforeninger tæt sammen om tiltag, som vil fremme den udvikling. Det sker fx med afsæt i et norsk indsamlingssystem for PCB ruder, tilsat ideer og inspiration fra Finlands Flat Glass Association, Glasbranschföreningen i Sverige samt Glarmesterlauget og Glasindustrien i Danmark.
Et aktuelt møde mellem Saint-Gobain Glass Tyskland og Glass – og Fasadeforeningen i Norge samt den finske brancheforening Finnish Flat GLass Association afslørede en enig ambition om at undgå downcycling af mulige kilder til indsamling af post-consumer glas.
I Norge alene anslås 1,8 mio. enheder pr. år, indsamlet på 350 adresser.
– Det afslører bare, at interessen er enorm; det er den interesse, vi vil imødekomme med konferencen på Glasstec som en platform, der både kan indsamle og fordele viden om cirkularitet indenfor bygningsglas, erklærer Lisa Rammig, Eckersley O’Callaghan.