GLASINDUSTRIEN er med i arbejdet for at modernisere mærkningsordningen for bygningers energiforbrug. Tilliden kan styrkes med dynamik og kvantificering af dagslys og frisk luft
Af Poul Sabroe
Danmark skal have et nyt energimærke for bygninger. Det bliver måske dynamisk, så mærkningen løbende kan opdateres og give et retvisende billede af bygningens tekniske og komfortmæssige ydeevne.
Det mener klima – energi – og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V), som har henvendt sig til en kreds af relevante faglige samarbejdspartnere for at skabe det bedste afsæt for processen. Her er GLASINDUSTRIEN med.
– Energistyrelsens seneste rapport om kvaliteten af energimærker fra 2016 viser, at der er fejl i ca. en tredjedel af de kontrollerede mærker, konstaterer Lars Chr. Lilleholt: – Jeg er skuffet over, at bygningsejerne ikke har et energimærke med en tilstrækkelig troværdighed. Derudover mener jeg, at der er en række yderligere udfordringer ved energimærket, som ikke blot vedrører kvaliteten.
Ministeren understreger, at der er behov for at gentænke energimærket fra bunden.
GLASINDUSTRIEN er en af de aktive deltagere, som netop har holdt første møde om at højne kvaliteten i energimærket med henblik på at reducere fejlprocenten og opnå et mere retvisende mærke.
– Som det er nu, nyder energimærket ikke befolkningens tillid, og mærket repræsenterer ikke den fornødne værdi, noterer Lars Chr. Lilleholt.
Det er GLASINDUSTRIEN enig i og har væsentlige bidrag til processen, som vil komme til udtryk under kommende møder i Klima – Energi – og Forsyningsministeriet. Her behandles et nyt energimærkes substans og kommunikation.
– Et energimærke, der også vurderer bygningers dagslys – og ventilationsforhold, har længe været et ønske hos GLASINDUSTRIEN, siger organisationens formand, Michael Stappert.
– At beherske energiforbruget er vigtigt; det er vi enige i. Men det bør ikke ske på bekostning af de andre kvaliteter i bygninger, som er afgørende for det sunde indeklima, lyder GLASINDUSTRIENS holdning. Energimærket kan derfor blive anledningen til – sammen med energiforbruget – at synliggøre flere bygningsværdier, der påvirker indeklimaet:
* Dagslyset, som vi ønsker ind i bygningerne uden blænding;
* Frisk luft og ventilation, gerne som naturlig ventilation gennem ruder, der kan åbnes;
* Lyd og akustik med særligt fokus på trafikstøj.
På det det første arbejdsmøde, hvor en snes af byggeriets organisationer deltog, erkendte parterne, at energimærket i sin nuværende form savner folkelig opbakning. Det skyldes på den ene side, at energimærket har mistet troværdighed, på den anden, at isolerede energiberegninger bliver unuancerede med uberettigede udsving. En forskel på 100 kWh kan fx afgøre placeringen A-G skalaen.
Derfor handler opgaven også om at genskabe tilliden til mærket, muligvis gennem et dynamisk, www-baseret mærke med data, der løbende kan tilpasses den enkelte bygnings tekniske specifikationer.
Det medvirker GLASINDUSTRIEN gerne til.
– Vi mener, at mærkningen bør være et vigtigt redskab i kampen for at styrke den generelle kvalitet i byggeriet og som en naturlig følge af et energifokus derfor også må sikre bygningens andre egenskaber med hensyn til dagslys og luftskifte, pointerer GLASINDUSTRIEN. Et ensidigt hensyn til energireduktion får ofte den slagside, at bygningerne bliver for tætte, at de overophedes og, at udgifterne til køling om sommeren stiger.
– Det synspunkt vil vi præsentere for klima – energi – og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt forud for det næste møde i arbejdsgruppen med temaet formidling og det nye energimærkes synlighed og attraktion, understreger Michael Stappert.