Både genanvendelse, genbrug og genvinding er attraktive muligheder for at give bygningsglas nyt liv efter første brugsfase. Størst omsætning vil der være i genvinding
Af Poul Sabroe, CCO i Glasindustrien
ELM er forkortelsen for ‘end-of-life management’ og er et udtryk, som glasindustriens virksomheder gerne kan begynde at lære sig. For det er, når bygningsglas har afsluttet sin første livscyklus, at det skal ændre karakter fra at være bygningsaffald til at blive et bidrag til nyt bygningsglas med mindre CO2 aftryk og dermed også mindre energiforbrug.
Som tidligere udtrykt i Glass for Europes visionsdokument for 2050 er den europæiske glassektor forpligtet til at maksimere sine bidrag til EU’s klimaneutralitetsmål og søge konstante fremskridt imod større bæredygtighed i alle sine aktiviteter. En passende håndtering af byggeglasprodukter efter deres første livstidscyklus (‘post-consumer glas’) kan være nøglen til at fremme begge mål.
Alle overvejelser peger på, at bygningsglas har den mest konstruktive fremtid i en genvindingsproces.
– Det skyldes, at bygningsglas fra en bygning under total eller delvis fornyelse altid vil være individuelt tilpasset efter dimensioner, bygningsorientering, formål og energiadministration og dermed sjældent umiddelbart kan genbruges, konstaterer Glass for Europe i en aktuel redegørelse for ‘genbrug, genanvendelse og genvinding’ (Reuse, remanufacturing, recycling). Her skelnes mellem umiddelbar genbrug uden andre indgreb end demontage og vask, genanvendelse efter vask, renovering og tilpasning og genvinding, hvor det nedtagne og sorterede bygningsglas vaskes og knuses til cullets. Det er denne type post-consumer glasmateriale, som har en høj værdi for glasværkerne til fremstilling af nyt glas i smelteovnene.
– Fordi det kræver mindre energi at smelte cullets end kvarts og kisel, som ellers er de traditionelle råmaterialer i glas, forklarer Glass for Europe. Udfordringen er at skaffe tilstrækkeligt store mængder af post-consumer glas i den eftertragtede, rene kvalitet.
– Selv små urenheder kan kontaminere en hel produktion af nyt glas og forårsage ganske store tab og risici for smelteovnene, understreger chef for miljø og bæredygtighed hos Saint-Gobain, Moritz Feid i en redegørelse.
Alligevel er konklusionen på aktuelle analyser fra både glasværker – som Saint-Gobain – og fra Glass for Europe, at andelen af genbrugsglas (dvs. post-consumer glas) brugt som råmateriale er steget i det sidste årti takket være indsamlingsordninger, etableret af industrien og af virksomheder, som ser en business-case i at transformere og genbruge post-consumer glas.
Glasværkerne kan i de bedste tilfælde i dag anvende 26 pct. cullets i en produktionsgang mod tidligere 20 pct. og dermed skære yderligere seks pct. af CO2 udledningen.
Glasproducenterne er aktivt i gang mede at finde nye måder til at genvinde brugt glas til cullets og til ny glasfremstilling. Kravene for, at det kan lykkes, er en mere professionel og skånsom nedrivning ('afmontering'), effektiv sortering og rengøring af det brugte end-of-life glas. Kun dermed kan nå kvalitetsniveauer, som er gode nok til omsmeltning til nye glasprodukter.
Glasindustrien i Danmark er i løbende dialog med EU og de nordiske brancheforeninger for glas om det emne.
Eksempel på ‘materialebank’ med vinduer fra nedrivnings – og renoveringsprojekter. Foto: Arkiv.