Søg
Close this search box.

2025: Årsmøde – konsolidering – samarbejde

Aarhus Eye er det nye erhvervs – og boligområde i Aarhus. Her holdes Glasindustriens Årsmøde 2025.

I nytårsudsigten glæder Glasindustrien glæder sig over medlemstilgang og ser frem til et aktivt år med intensiveret dialog med medlemmerne

Mens de glasforarbejdende virksomheder i ikke bare Danmark, men hele Europa kan se frem mod et udfordrende 2025 og markeder, som vil være påvirket af geopolitisk turbulens, kan  Glasindustrien som organisation bogføre 2024 som et af de travleste år nogen sinde. 

Det skyldes ikke mindst de voksende samarbejdsaktiviteter på nationalt, nordisk og europæisk plan. 

Glasindustrien kan med glæde også notere sig tilgang af nye medlemmer i en tid, hvor foreninger kæmper for overlevelse over en bred kam.

Her ved årsskiftet byder foreningen velkommen til tre nye associerede medlemmer, der har den ambition at være med til udviklingen af glasbyggeriet i en historisk periode, hvor der ses ind i en ny tid med teknologier med betydeligt potentiale som ‘heat-mirror’ og vakuumruder. Tiltagene udløses af kravene til reduktion af såvel trækket på de naturlige resurser (som sand) og af energiforbruget – og dermed CO2 balancen. De nye rudetyper adresserer også ønsket om en lettere facadeopbygning til metropolernes højhuse.

I 2022-23 indledtes det fællesnordiske projekt om at nå en harmonisering af regulativerne for lamineret glas og glasværn, som hidtil på visse stræk har været forskellige med afsæt i de nationale bygningsreglementer.

Arbejdet har været sat på pause for at opsøge en passende fælles referenceramme. Et forslag til den ramme er der nu sat navn på i forbindelse med, at glassAdvisor Nordic har fået tilknytning til Glasindustrien. Det digitale dimensioneringsværktøj glassadvisor.com afprøves som den normdannende regnemaskine for det fællesnordiske samarbejde. Arbejdsgruppen bag den  nordiske harmoniseringsproces træder atter sammen for at identificere de dele af de fire bygningsreglementer, som skal justeres for at finde en nordisk enighed. Gruppens næste møde finder sted hurtigst muligt i 2025.

I erkendelse af, at CO2 regnskab, klimahensyn og reduktion af trækket på de naturlige resurser er den nye tids pejlemærker, er Glasindustrien engageret i at finde samarbejdspartnere til udvikling af   EPD-værktøjer og kortlægning af et system til upcykling af de betragtelige mængder glas, som hvert år fremkommer fra renoverings – og nedrivningsprojekter. Det såkaldte ‘post-consumer’ glas skal bringes tilbage i materialekredsløbet for at anvendes som tilslag til fremstillingen af nyt råglas. Motiverne er flere: En resurseknaphed på sand, som kan skimtes i en ikke så fjern fremtid, men især at det betydelige energiforbrug til glasfremstilling reduceres proportionalt med mængderne af genbrugsglas.

Sorterede materialer fra indsamlede post-consumer termoruder. De færdige glascullets nederst til venstre.

Et cirkulært retursystem indebærer en proces i flere trin: Identificering, registrering, indsamling, sortering, separation og rensning af glasset, inden det kan tilføres smelteovnene på råglasværkerne.  Glasindustrien har derfor påpeget, at den omfattende opgave bedst løftes i et nordisk eller europæisk regi. Sagen drøftes derfor med såvel Association of Glass Nordic og Glass for Europe, ligesom Glasindustrien er i dialog med brancheorganisationer som Glarmesterlauget i Danmark og Aluminium Danmark.

Glasindustrien ser frem mod et travlt 2025, hvor dialogaktiviteter med medlemmerne også vil være i fremgang med konferencer, rådslagninger og orienteringsmøder, baseret på online værktøjer som MS Teams.

Årsmødet 2025 holdes i Aarhus i Aarhus Eye (højhuset). Nærmere information herom følger. 

Centrale emner for den faglige debat i 2025 bliver de nye rudeteknologier med vakuumruderne i centrum og konsolideringen af et dansk kvalitetsniveau for lamineret glas til glasværn.

Glasindustrien ønsker sine medlemmer, partnere og mange venner i ind – og udland