Store fordele ved at fylde gas i energiruder

Nye publikationer fra GLASINDUSTRIEN handler om at beskrive glas i byggeprojekter og om konsekvenserne af brugen af sugekopper på glas.

Store fordele ved at fylde gas i energiruder

21. september 2018

Af diplomingeniør M IDA

Carl Axel Lorentzen

cal@glasfakta.dk

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

U-værdi og gas

Isoleringsevnen (U-værdi W/m²K) i en termorude afhænger af:

- Glassets emissionsfaktor (belægningens evne til varmerefleksion)

- Luftafstanden (afstanden mellem glassene)

- Gasfyldning og gastype

Det vil sige at glassets tykkelse ikke har indflydelse på isoleringsevnen i termoruder, kun ved meget tykke glas kan det få en lille betydning.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

 

En Energirude er en termorude med særlig god isoleringsevne. I alle termoruder anvendes i dag floatglas med fine optiske egenskaber. I en to-lags energirude er det ene lag glas forsynet med en særlig energibelægning= lavemissionsbelægning (coatning). Samtidig er hulrummet mellem glassene fyldt med en speciel gas.

Resultatet er, at varmetabet gennem energiruden kun er det halve af varmetabet i en gammeldags termorude.

Termorude: To tredjedele af varmetabet gennem en termorude uden energibelægninger sker ved absorption af varmen/energien i glassene og derefter varmestråling mellem glassene (dog giver bølgelængden for stuevarme ikke mulighed for direkte varmestråling gennem glasset som ved solstråling!)

Den sidste tredjedel sker ved konvektion (dvs. cirkulation af luften) tillagt varmeledning gennem luften i hulrummet mellem glassene.

 

Energirude: Når termorudens ene glas er et energiglas, falder varmestrålingen fra to tredjedele til en femtedel. En tungere gasart mellem glassene kan nu påvirke konvektionsvarmens fire femtedele af tabet mod kun en tredjedel i en almindelig termorude.

 

Gasfyldning påvirker den del af varmetabet der er konvektionen mellem glassene. I en termorude uden energiglas er der således kun en tredjedel, som kan påvirkes, mens en energirude tillader, at fire femtedele af varmetabet kan påvirkes.

Der er derfor god grund til at gasfylde en energirude, hvor gasfyldning medfører en forbedring af U-værdien fra 1,6 (12mm) til 1,1 (15mm) med et energiglas, hvorimod en gasfyldt, almindelig termorude kun giver et fald i U-værdien fra 2,9 til 2,7 (12 mm luftafstand).

Argon har sin maximale virkning ved 15-16 mm luftafstand, krypton ved ca. 9-10mm.

Det er i h.t. Miljøstyrelsen forbudt at bruge SF6-gas i Danmark (siden 1. januar 2003).

Gastab og U-værdi

Der er ingen grund til at frygte, at gasfyldningen af energiruden vil sive ud og forsvinde for dermed at forringe U-værdien. I en korrekt produceret energirude vil rudens U-værdi i de første 20 til 25 år kun ændre sig minimalt, i praksis en ændring på kun ca. 0,1 W / m²K. Det er samtidig levetiden for en energirude. Hvis gaslækagen er større, kan ruden være behæftet med produktionsfejl, eller dens kantforsegling er blevet beskadiget.

Kantforseglingen udføres iht. den europæiske standard for termoruder: DS/EN 1279 Bygningsglas - Termoruder.

Tætningen i termoruder udføres vha.’dobbeltforsegling’, dvs. en indre og en ydre forsegling, der skal udføres i overensstemmelse med systembeskrivelsen.

Indre forsegling:Butyl eller lignende, til sikring af gastæthed og fastholdelse af rammen før presning.

Ydre forsegling:To eller en-komponent forsegling, der skal sikre mod indtrængning af vand eller vanddampe.

Gasfyldning af termoruder kan ske før eller efter forsegling af termoruden. Processen kan foretages automatisk via gasfyldepresser før forsegling eller manuelt efter forsegling. Gasfyldningen skal iht. EN 1279-6 nominelt være 90%, og den målte gasfyldningsgrad skal være mellem 85% og 100%.

Det betyder, at en energirude udføres tæt på 100% hermetisk tæt med de nuværende fremstillingsmetoder, men  at påfyldt gas i rudens mellemrum minimalt vil kunne diffundere ud. Det tilladte gastab er 1% per år (ifølge DS/EN 1279-3 afsnit 4.1).

Konsekvenser:

  1. a) En 2-lags energirude (4-16-4, med et energiglas med emmisivitet på 3%, som har en U-værdi = 1,1 W / m²K med 90% argongas fyldning) kan miste ca. 25 pct. gas på 25 år. Gasfyldningen sænkes dermed til ca. 65%, og varmeisoleringen forringes til 1,2 W / m²K.
  2. b) En 3-lags energirude (4-12-4-12-4, med et energiglas med emmisivitet på 3% på overflade 2 + 5 og 90% argongas påfyldning, ​U-værdi = 0,7 W / m²K) kan miste ca. 25 pct. gas på 25 år. Gasfyldningen sænkes til ca. 65%, og varmeisoleringen forringes til 0,8 W / m²K.