Nye rekorder på Glasstec

Nye rekorder på Glasstec

01. november 2018

Verdens største internationale glasmesse, Glasstec, samlede i oktober 42.000 gæster fra 120 nationer i Düsseldorf og blev dermed en af de største nogen sinde.

-Glasstec er et eksempel på en verdensomspændende industri med en synkroniseret dialog, der hvert andet år udløser en innovationsbølge som den, vi her ser, kommenterer Wolfram N. Diener, driftsdirektør hos Messe Düsseldorf.

Ingen anden messe kan fremvise en sådan overflod af fremsynede løsninger, produkter og applikationer. Resultatet er da også en stadigt stigende strøm af internationale besøgende, observerer Woldram Diener.

Især messens opsigtsvækkende forskningsafsnit, Glass Technology Live, tiltrak sig igen stor opmærksomhed. Bag det imponerende skue af innovative glasløsninger stod et samarbejde mellem fire tekniske universiteter: Delft, Dortmund, Dresden og Darmstadt. Det er første gang, et så massivt opbud af akademiske kræfter har samarbejdet på Glasstec.

Centralt stod emner som interaktive og dynamiske facader, multifunktions-facader med display-glas samt strukturelt og bærende glas (massivt, tyndglas eller hulglas), ligesom også helt nye teknologier blev grundigt demonstreret.

EN BÆRENDE REPORTAGE FRA GLASSTEC 2018 KAN LÆSES I DEN KOMMENDE UDGAVE AF FAGBLADET GLAS, SOM UDKOMMER PRIMO DECEMBER.

--------------------------------------------------------------- 

Det er sæson for

udvendig kondens

Tidligere blev kondens på glas og ruder primært forbundet med rudernes indvendige side. Nu er fænomenet også aktuelt på det yderste lag glas 

Af diplomingeniør

Carl Axel Lorentzen

Glasfakta.dk

Sensommer og efterår opleves som tidspunkter med meget udvendig kondens.

Udvendig kondens på 3-lags energiruder vil forekomme tre gange hyppigere end på 2-lags energiruder.Tilstedeværelsen af udvendig kondens er et tegn på, at glasset er termisk effektivt og bør ikke anses for skadeligt. De nye generationer af varmeeffektive 2- og 3-lags energiruder tillader ringe eller ingen varme at komme ud til at opvarme yderglasset. Dette kan give en tilstand som tillader at kondens dannes på ydersiden af det yderste glas under visse vejrforhold. Det er et stærkt bevis for, at varmen ikke kommer ud gennem vinduet.

De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret på de traditionelle måder man hidtil har tænkt kondens på glas og ruder.

For at undgå forekomsten er det vigtigt at observere, hvor fænomenet opstår og, på hvilken side af glasset. Det er forudsætningen for en løsning.

Kondens dannes på den udvendige overflade af glasset, når glassets temperatur er lavere end dugpunktstemperaturen. Vinduer med 2- og 3-lags energiruder har øgde varmeisolerende egenskaber takket være en klar belægning, der reflekterer stuevarmen tilbage i rummet.

Resultatet er at varmen indefra ikke slipper ud gennem glasset og dermed bliver det yderste glas koldere i forhold til mindre effektive vinduer.

Udvendig kondens forekommer kun i visse klimatiske forhold - en variabel kombination af høj relativ fugtighed og klare kolde ude forhold som normalt opleves i foråret og efteråret. Udvendig kondens på 3-lags energiruder vil forekomme tre gange hyppigere end på 2-lags energiruder.

Udvendig kondens er således tegn på effektiv isolering. Jo lavere U-værdi, jo større risiko for udvendig kondens.

 

Forholdsregler

Da dette er forårsaget af eksterne klimatiske forhold, kan man ikke gøre meget for at forhindre dette på bestemte tidspunkter af året. I de fleste tilfælde vil kondens ikke optræde i lange perioder, og når solen varmer det yderste glas op, vil fugten fordampe.

I de fleste tilfælde er kondensationen kun kortvarig. Med solen varmes det ydre glas op til at fordampe fugt, ligesom vind hjælper til. Et udhæng, en baldakin eller et træ der afskærmer vinduet til en klar nattehimmel vil også reducere effekten.

Bemærk: Det er ofte tilfældet, at udvendig kondens kun ses på nogle vinduer. Det skyldes variabler i mikroklimaerne forskellige steder på facaden.

Elopvarmning af det yderste lag glas enten permanent til lige over luftens dugpunkt eller om morgenen efter behov kan anvendes og kendes fra biler. Det betyder desværre, at der forbruges mere af den energi, som energiruder netop skal spare på!

En effektiv løsning er i stedet at anvende en hård lavemissionsbelægning på det yderste lag glas, hvilket praktisk taget løser kondensproblemet for ruder med U-værdier ned til 0,5 W/m2K. Løsningen indebærer en reduktion i rudens g-værdi.

På markedet findes nu også anti-kondens glas. De bruges som det yderste glas i energiruden. Det er en videreudvikling af lavemissions glas, som er udformet til at forsinke udvendig kondens og dermed forbedre udsynet gennem vinduet.

En anden løsning kan være hydrofile belægninger, der ikke påvirker sol- eller lystransmittansen. Belægningen bevirker, at der ikke kan dannes vanddråber på overfladen, men at de trækkes ud over hele ruden. Kondens vil fortsat være på ruden, men ikke som dråber og transparensen bevares. Nogle typer af disse belægninger har som primært mål at mindske rengøringsbehovet.

 

 

Se mere om både indvendig og udvendig kondens i Glasindustriens vejledning:

’KONDENS PÅ GLAS. Nogle årsager, nogle råd’

Se også mere om indeklimakrav i BR18 i vejledningen: ’INDEKLIMA OG GLAS. BR-krav’