Søg
Close this search box.

DYNAMISKE FACADER OG DEN LEVENDE BYGNING

Flaps, fold, push, løft

Kan klapper, foldning eller glidning, i glas, metal, plast eller træ trække vejret ind i bygningsskallen? Planlæggernes kreativitet er ubegrænset, men virker den bevægelige facade? Her forsøger diplomingeniør Carl Axel Lorentzen, Glasfakta, at vurdere de forskellige variationer af ’den levende bygning’

Den bevægelige facade? Hvad er der bagved? Er der rumlig tilstedeværelse af bevægeligt dagslys? Er der en mediefacade; er der designfrihed til fordeling af åbninger, vinduer eller ruder på bygningens facade? Arkitekter kan lide at kalde det et harmonisk forhold for at kunne eksistere ved siden af ​​de nærliggende historiske bygninger og integrere bygningen så smertefrit som muligt i det eksisterende bybillede. Debatten tager sit afsæt i kravet om mindre energiforbrug til ventilation og højere krav til dagslys. Her bliver facadens g-værdi central: Den mængde energi der kommer ind udefra bliver afgørende både for bygningens indeklima og energiforbrug.

Hvordan ser du mediefacaden?

Ofte er facaden jo egentlig statisk, fordi det er pixels, der skinner og flimrer. Bevægelsen er således rent visuel og effekten er afhængig af tidspunktet på dagen. Tænk på Las Vegas, Shanghai eller New York.

Og de flydende facader?

– Næppe. Det er elektronikken og de tilhørende lyseffekter, der får bevægelsen til at ske.

Hvordan vurderer du den dynamiske facade, hvor skodder eller lameller bevæger sig, mens de bryder eller omdirigerer solens lys.

– Her ændrer facaden sig og er sjældent den samme, oftest anderledes. Hvor en lukket facade traditionelt har gemt alle bygningens detaljer, opstår åbninger nu og bryder den glatte skal. Facaden kan trække vejret, og brugerne kan bestemme udseende og struktur.

Arkitekter ser ofte komponenter som en forstyrrende faktor. Kan det være en barriere?

– Lad os tage eksemplerne foldning eller foldeskodder. For 15 år siden var foldede facader et nicheprodukt, endnu ikke

Carl Axel Lorentzen, Glasfakta

udviklet og tilgængeligt i den form, vi kender i dag. Til dette tager vi udviklingen inden for facader. Med mere og mere glas spiller det transparente materiale en dominerende rolle. Rummet vokser, men arkitekternes vilje til at hænge elementer som ydre persienner foran dem er samtidig faldende, fordi skærmen reducerer værdifuldt dagslys.

Er det et problem?

– Selvfølgelig vil vi ikke på nuværende tidspunkt starte en diskussion om, hvad den bedste solafskærmning skal være til et bestemt projekt, men hvis maden ikke ser appetitlig ud i arkitektens øjne, vil de ikke engang prøve en gaffel. Facadeproducenter med indsigt i, hvordan de skal frigøre klimaskærmen for solafskærmningssystemer, er allerede meget langt fremme.

Projekt: JYSKE BANK BOXEN. Mediefacade af Cubo Arkitekter A/S.

Er foldning og glidende skodder kun en erstatningsløsning?

– Kigger man på de reelle tal og kvadratmeter, som anvendes, så er svaret helt sikkert nej; og det gælder i lang tid endnu. Men foldnings- og glideskodderne udvikler sig netop nu til at blive integrerede designelementer på facaden og bringer både farve og liv til bygningen. I den forståelse er de dynamiske elementer ikke længere en begrænsning, men en berigelse af facaden.

De stadigt voksende kubiske former af nutidens bygninger tager sikkert også deres egen vej, men uanset hvilken argumentation man baserer sig på, kan vi se, at bygningerne er blevet ’levende’; de defineres nu til stadighed med åbning og lukning af facadeelementerne.

Og så er der den evige tvist: Hvad skal sættes først – design eller menneske?

– Det er et interessant spørgsmål, fordi arkitektur er at skabe en bygning, der nok indfrier alle kundens krav, men også opfylder arkitektens designkoncept.

Projekt: FIH Bank. 3XN Arkitekter A/S.

For beboerne eller bygningsbrugerne føles konsekvenserne af designbeslutninger ofte tydeligst, fordi de skal leve mange år i bygningen og lære at omgås bygningens særlige egenskaber. Det gælder også dem fra facadens automatik, der måtte være mindre heldige. Alt for komplekse facadekonstruktioner bliver ofte vanskelige at gennemskue og dermed tilsvarende komplekse at kompensere for, hvis der sker projekteringsfejl.Også vedligeholdelsen vil med stigende kompleksitet kræve større opmærksomhed: Hvordan kan facaden serviceres?

Et skridt videre, så har vi Smarthome lige om hjørnet?

– Mens det er vigtigt at planlægge og udnytte bygningskomponenternes mobilitet fuldt ud, er det af tilsvarende betydning at

integrere teknologi til bygningskontrol, også kaldet ’smarthome’. Kun i den overordnede sammenhæng med en ’controller’ kan mange produkter udvikle deres fulde kapacitet. Især på et tidspunkt, hvor bygningssimuleringer anvendes, er det endnu vigtigere, at komponenter som solafskærmninger også virker op til den beregnede vindhastighed og kuldesituation for at sikre, at den beregnede solstråling ikke trænger ind i bygningen. Og det bør gælde gennem alle årstider.

Reference: Glaswelt

Projekt: MÆRSK Bygningen til KU, Panum Instituttet. CF. Møller Architects A/S.